Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Heraf ses to meget interessant problemstillinger for hvert af medierne. Dels er der spørgsmåleneom, hvad den udbredte, næsten uafbrudte live-sending betyder for den journalistiske proces i tvmediet?Dels er der spørgsmålene om, hvordan eller hvorvidt aviserne forholder sig til deres egetaktualitetsbegreb, når det møder konkurrence fra et accelererende aktualitetstempo i tv-nyheder?Det første spørgsmål om brugen af live-sending er tidligere berørt, nemlig ved diskussioner afCNN-effekten, faldskærmsjournalistik osv. Fra dansk journalistik- og medieforskning har dette ogsåværet analyseret og diskuteret af bl.a. Schrøder og Hjarvard. 250Derimod finder jeg det mere interessant at se, hvordan aviserne forholder sig hertil. Opretholder deuanfægtet deres eget nyhedsbillede med én daglig opdatering eller vælger de eksempelvis at forudsætte,at deres læsere allerede har set tv og derfor satser på baggrundsanalyser, kommentarer, fremtidsprognoserosv. Eller lidt af begge dele? 251 Interessen for avismediets forhold til konkurrencenfra tv er særlig interessant, da jeg netop ved at vælge det mest ’uaktuelle’ medie forventer at findeflere og mere tydelige præciseringer af de journalistiske nyhedsoptikker, som kompensation for atkunne være ”først med det sidste”.Den udbredte brug af live-sendinger fra ind- og udland kan på mange punkter ses som tvnyhedernessvar på at bedrive ”refererende” journalistik. Det der gør Irak-krigen til ’BreakingNews’ kan i høj grad også være bestemt af, at en række fakta nærmest trænger sig på tv-nyhedernesdagsorden, når alverdens statsmænd står parat ved hvert deres pressemøde for at frembringe deklarationom krigsstøtte eller udtalelser om krigens gang. De tilsvarende statsmandsdeklarationer kansikker også genfindes i avisernes refererende journalistik, men grundet forsinkelse i forhold til tvnyhedersreferat fra samme kan avisjournalistikken måske finde nye vinkler herpå, hvor andre nyhedsoptikkerend det aktuelle er fremherskende eller måske har aviserne ligefrem flytte nyhedenover i regi af mere analyserende journalistik.Teser om forskelle mellem journalistikken i tv og aviser.Disse overvejelser om forskelle mellem avis- og tv-journalistik er ikke udelukkende knyttet til krigeller breaking news, men støtter sig til en ofte gentaget konstatering eller sandhed inden for journalistisk-og medieforskning om mediernes særskilte natur. Tv mediet er bedst til den umiddelbarenyhedsformidling og heri til at formidle følelse, mens aviser er bedre til at formidle fornuft, eftertænksomhedog baggrund. Hallin konkluderede følgende om forskellen mellem kabel-tv og de pres-250 (Schrøder, 2003) & (Hjarvard, 1992), (Hjarvard, 1995). Hjarvard opererer med begrebet ”immediacy”-effekten, somnetop tv’s mulighed for det øjeblikkelige nærvær til det, der udpeges som nyhedsbegivenheder, hvad enten de så erkrigshandlinger eller planlagte pressekonferencer.251 De fleste aviser gjorde udbredt brug af henvisninger til deres netaviser for opdateringer i løbet af dagen inden næstepapirudgave kom på gaden. Dette materiale har jeg overhovedet ikke rørt, men kun set på avisernes udformning, deresartikler og indhold i papirudgaverne.134