Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

til beslutningen om dansk krigsdeltagelse fandt sted, som også afstedkom overordentlig stor journalistiskbevågenhed. Folketingsbeslutningen var en vigtig politisk beslutning på vegne af nationalstatenDanmark, som journalistikken både refererer fra, analyser og kommenterer, og hvor jeg forventerat finde mange referencer til og definitioner på, hvad journalistikken formulerer som det nationaleeller vigtigt for nationale interesser.Oprindeligt havde jeg tænkt mig også at lave andre empiriske nedslag i krigens forløb, men har sidenopgivet det. Dels fordi jeg jo ikke har nogen målsætning om, at analysere krigsdækningen somsådan og derved heller ikke har behov for en tidsmæssig repræsentativitet, dels fordi der viste sig, atvære mere end rigeligt at arbejde med i det eksisterende materiale.Når jeg valgte at se på denne periode gennem 6 forskellige aviser var det i første omgang for at få såbredt politisk et spektrum med, så forhold vedrørende aviserne politiske stillingstagen for og imodkrig eller for og imod den siddende regering ville kunne fremhæves i sammenligningen. Endviderehar jeg også valgt at tage formiddagsbladene med, for at se, hvad disse aviser fokuserer på og hvorvidtog hvor meget, de adskiller sig fra morgenaviserne. I forhold til forestillingen om forskellemellem tv og aviser, huserer formiddagsaviserne oftest et sted midt i mellem, hvor de beskrives sommere underholdende og sensationsprægede end morgenaviserne og med større fokus på personidentifikationog følelser end nøgtern informationsformidling. Om disse skel holder stand vil blive endelproblematik i projektets analyseafsnit.Men som tidligere nævnt tager jeg ikke udgangspunkt i en opdeling af empirien udfra hvilket bladhusartiklerne kommer fra. Dette valg er igen begrundet i mit analytiske udgangspunkt, hvor jegikke tror, at de styrende kræfter i dansk journalistik er enten individet, forstået som den enkeltejournalist, eller virksomheden, forstået som det enkelte bladhus, men regler, kriterier og konventionerfor journalistiske praksis generelt. Fokus på empirien er derimod som udsagn i en mere genereljournalistisk diskurs.Dermed har jeg ikke bevidst blindet mig selv for, at det konkrete journalistiske produkt på vissepunkter kan være præget af såvel enkeltjournalisters særlige kvalifikationer, interesser eller placeringi forhold til krigszonen, som forskelle aviserne imellem alt efter den redaktionelle profil, sektionsopdeling,prioritering af udlandsområdet og endelig politisk observans. Men igen, givet valgetmellem at tage udgangspunkt i journalistikkens forskelle, som måske er mindre markante end feltetsdeltagere selv forestiller sig, eller at tage udgangspunkt i at betragte journalistikkens som underlagtsamme generelle vilkår, så vælger jeg det sidstnævnte. Endelig er dette valg også betinget af, at jegpå ingen måde har lyst til at bærer ved til det bål, hvor journalister og medier bruger medie- ogjournalistikforskningens resultater til enten at prise sig selv eller håne konkurrenten for at bedrivedårlig journalistik. Det er muligvis illusorisk af mig, men jeg vil i hvert fald nødig være med til at137