Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Ekecrantz & Olsson beskriver i ”Det redigerade Samhället” udviklingen af den journalistiske institutioni Sverige over de sidste 100 år, og fremhæver, at studier af journalistik bør ses om del af ensamfundsanalyse. Et af de centrale argumenter herfor er, at journalistikken har sine grundlæggendepræmisser i en bestemt plads og selvforståelse i en given samfundsopbygning.Mot den moderna samhällsformen svarar en speciell form av journalistik: den objektivistiskanyhetsjournalistiken. Denna delar ideologiska grundföreställinger (om opartiskhet och saklighet)med statsformen. Den svenska journalistikens utveckling har varit nära förbunden med skapandetav folkhemmet. Journalistiken fick ett officiellt sanktionerat uppdrag som en oumbärlig länk mellanmakten och medborgarna. 70Journalistikkens praksis er derved nært forbundet med samfundsudviklingen og dens moderniseringsprocessergenerelt, men omvendt at disse udviklingsprocesser også præges af de fremstillingerpressen giver af disse.Journalistikkens relation til nationalstaten bunder i de vilkår statsmagten kan garantere for journalistikkensåvel rettighedsmæssigt ved garantier for ytrings- og pressefrihed som økonomisk ved indirektestøtte gennem moms og portonedsættelse eller ved etablering af statsfinansierede medier (særligtstatslige radio og tv-medier), men også i den rolle journalistikken eller nyhedsinstitutionen erblevet tildelt i forhold til samfundets andre institutioner. Endvidere er journalistikkens etableringsom institution med særligt opdrag i nationalstaten betinget af disse nationalstaters udvikling somnationale demokratier. I relation til demokratiet har journalistikken formået at placerer sig selv i enprivilegeret position, som på den ene side repræsentant eller stemme for ’den offentlige mening’, ogpå den anden side i en position udenfor samfundet og dets særinteresser, hvorfra den kan beskriveog kritiserer andre samfundsinstitutioner. 71Ekecrantz & Olsson beskriver, hvorledes journalistikkens institutionaliseringsproces har påvirketsamfundsudviklingen på to centrale punkter. For det første har journalistikken kunnet etablere sigsom en institution, hvilket betyder, at den, i lighed med andre institutioner, har formået at legitimereog naturalisere institutionens specielle logik, så dette hverken spørgsmålsstilles indenfor institutionensegen praksis, eller af samfundets borgere og andre institutioner, som derimod indretter sig efterden journalistiske institutions naturaliserede logik. For det andet har journalistikken, qua sin centraleposition som samfundsinstitution også fået stor betydning for både borgernes opfattelse af verdenog for hvorledes spørgsmål om samfundets udvikling kan tages op til diskussion – altså hvorledesandre samfundsinstitutioner kan forholde sig både til journalistikken og hinanden. Selvom journalistikkenikke er en decideret statslig institution, har den en helt særegen status blandt samfundsinstitutionerne.70S. 5 (Ekecrantz & Olsson, 1994)71 Ibid. & (Ørsten, 2003)44