Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

er det vægtigste argument for at udrydde diktatoren (skadedyret) forventningerne om det stærktformindske omkostninger, denne tidlige udryddelse ville betyde. Hvorvidt det er i tråd med internationalekrigskonventioner, så eksplicit at gå efter fjendens politiske ledelse, bliver intetsteds diskutereteller problematiseret, men falder derimod i god tråd med den årelange dæmonisering af Husseinog den moralske frakendelse af hans ret til legitimt at repræsentere sit land.Krigens gang indeholder flere andre specificeringer af krig som konfliktpunkt, hvor det også trædertydeligt frem, at krigens konflikt langt fra betragtes som en ligeværdig dyst. BT opridser forholdenefor de to parter i en oversigtsartikel, hvor der lægges ud med gængse militærtekniske beskrivelserfra det distancerede perspektiv: Så kom den frygtede og ventede krig mod Saddam Hussein og Irakfor alvor i gang. Efter et »blidt« udlæg med missiler mod spredte mål i Irak, intensiverede USA ogdets allierede i aftes krigen. Krydsermissiler regnede i flere omgange ned over hovedstaden Bagdad,mens amerikanske elitetropper trængte over grænsen fra Kuwait til Irak og erobrede grænsebyenUmm Qasr. Dette er konflikten set fra den ene parts perspektiv, mens artiklen derefter gengiversamme begivenheder set fra den anden parts synsvinkel: I den irakiske befolkning var stemningenpræget af håb hos nogle og frygt hos andre. »Bush, Bush, hør godt efter. Vi elsker alle SaddamHussein.« Sådan lød det trodsigt fra Hamad Abdullah, som i går sammen med fem familiemedlemmerblev bragt til Bagdads Al-Yarmouk Hospital. Familien Abdullah befandt sig i deres hjem 32kilometer vest for Bagdad og var midt i morgenmaden, da byen blev ramt af det første amerikanskeangreb # 357 (BT, 2003/03/21). 297 Her er konflikten ikke en kamp mellem to lige kampduelig parter,men en konflikt, der centrerer sig om forholdet mellem én aktiv part, der sætter en række handlingeri gang med troppebevægelser og bombardementer overfor en hovedsaglig passiv part, forhvem handlingerne har en række umiddelbare konsekvenser. Den passive, irakiske part kan blotreagere på den anden parts ageren ved forskellige udtalelser og fremvisning af deres nød.De eneste eksempler på, at krigen beskrives som en reel dyst mellem kæmpende styrker, findes i deforskellige gisninger om det kommende slag om Bagdad mellem koalitionens landstyrker og deirakiske elitestyrker – særligt den tidligere omtalte republikanergarde. I denne fase af krigen betragteskampen om Bagdad som den virkelige styrkeprøve mellem parterne, og samtidigt en variant afkrigsførelse, der kræver nye militærtekniske forklaringer: Bykamp er den vanskeligste landkampform,der findes, og den kan blive yderst blodig. Den kræver et enormt overblik og at man operererpå en helt anden måde # 437 (BT, 2003/03/26). Ekstra Bladet tager også det forventede slag omBagdad med i sine beskrivelser af kampe i det sydlige Irak: De allierede har fået en hård forsmagpå de gadekampe, der kan komme ved en besættelse af Bagdad. Efter et døgns kampe var der stadigmodstandslommer i havnebyen Umm Qasr, selv om byen var meldt indtaget # 825 (Ekstra-Bladet,2003/03/22). Heri er der elementer af at beskrive de irakiske styrker, som aktive og handlende,selvom det også er i reaktive termer som modstandslommer. Samme billede gengives i en artikel fra297 Også denne artikel har signifikante lån fra øjenvidneperspektivet uden nogen som helst kildeangivelse. Oplysningerneom koalitionens angreb henviser til Reuters som kilde, men hvorfra de citerede irakere er hentet er uvist.257