Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

har bemyndigelse til at sige noget om samfundet uden selv at være eller betragte sig som en del heraf.Endvidere genfindes begrebet i Mogens Meilbys grundbog i journalistik, hvor de svære grænser forobjektivitet diskuteres. Her beskrives problematikken om objektivitetskrav som nyere krav til journalistikken,der ikke hørte f.eks. den partipolitiske presse til, hvor subjektivitet bundet i tydeligtpartipolitisk tilhørsforhold var et grundvilkår. Det er ifølge Meilby særligt om den konkrete fortolkningaf, hvordan man i praksis kan efterleve krav om objektivitet, at problemerne opstår. Ofte erobjektivitetskravet blevet udlagt til upartiskhed, neutralitet og balance, altså forhold hvor journalistenikke tager stilling til det bestemte diskussionspunkt han/ hun referere fra, men beskriver allesynspunkter udfra samme vilkår. Men kritik af, hvordan nok så balanceret journalistisk dækningalligevel kan være bundet i en stærk bias, er også blevet diskuteret internt i journalistikken. BådeMeilby og Esmann referer flere af journalistikkens praktikere for at opgive objektivitetsbegrebet tilfordel for krav om fairness, redelighed, akkuratesse eller lignende 196Hvorvidt disse nye begreber grundlæggende adskiller sig fra objektivitetsbegrebet er uvist. Journalistikkenundslipper i hvert fald ikke de afledte problemstillinger, som kritikken af objektivitetsbegrebetrejser. At udskifte objektivitet med fairness på et retorisk niveau synes heller ikke at blivefulgt af en total omvæltning af journalistikkens daglige praksis 197 , hvilket i mine øjne bunder i, atjournalistikken grundlæggende er bundet til et sandhedsbegreb, der oftest glemmes eller behandlesimplicit i diskussioner om objektivitet 198 .Sandheden og derved forholdet til det ligeså ubegribelige begreb om virkeligheden er på mangepunkter grundlaget for såvel journalistikkens egen forståelse som de samfundsmæssige forventningertil de journalistiske produkter. Forestillingen om journalistikkens rolle i demokratiet og kontrolmed samfundets magtinstanser bygger jo på, at journalisterne vil fortælle os sandheden om virkeligeforhold i vort samfund og ikke opdigter historier, opfinder personer eller forvrænger gengivelser afhændelser. En væsentlig del af troværdigheden i journalistik bygger på uudtalt påstand om, at refereredeog beskrevne kendsgerninger er sande. 199 Meilby forsøger at give et bud på, hvordan dettesandhedsideal ser ud, set fra en journalistisk optik, hvor han klart pointerer, at der ikke er tale om enreligiøs eller videnskabelig sandhed, hvormed der menes, at sandheden hverken er total relativ ogberoende på et trosspørgsmål eller absolut:196 (Esmann, 2002) (Meilby, 1996) ( s.76ff)197 Meilby konkludere i hvert fald, at stærkt subjektivt ”gonzo-journalistik” stadig blot er undtagelser i dansk journalistik,der på den ene eller anden måde stadig efterstræber en praksis, der formidler nyheder i så neutral og upartisk formsom muligt.198 Se dog for dansk eksempel (Femø Nielsen, 2001)199 (Grunwald, 2004) (s.48). Se endvidere (Tuchman, 1978) (s.196) for beskrivelse af eksempel på, hvordan objektivitetsideologienslegitimitet som sandhed om verden: ..Americans take as given that news is ahistorical, atheoreticaccounts of daily happenings in specific institutions, and that it employs the logic of the concrete.108