Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

ter, den ifølge sin institutionelle ideologiske legitimation skulle være, men har også i høj grad deltageti nationalstatens ideologiske processer. Særligt har journalistikken medvirket til at legitimereforestillingen om netop nationalstaten. I beskrivelsen af udviklingen indenfor svensk journalistikkonkluderer Ekecrantz & Olsson, hvorledes der allerede fra 1930’erne og frem ses en tydelig forbindelsemellem journalistikken og nationalstaten og konkluderer at: Pressen bidrog aktivt tillfolkhemsbygget. 77En lignende proces har Stig Hjarvard beskrevet i forhold til særligt radio- og tv-mediernes betydningfor danskernes forestilling af og identifikation med det nationale fællesskab i Danmark:Radio og fjernsyn har formået at mediere mellem på den ene side det nationalstatslige projekt ogpå den anden side de sociale klassers forskellige kulturer og individernes hverdagsliv på en så gennemgribendemåde, at det nationale i stigende grad er blevet dét centrale forestillingsfællesskab,hvorigennem individerne forstår sig selv og sin omverden. 78Det tætte bånd og den institutionaliserede forbindelse mellem nationalstaten og journalistikkensomverdensbeskrivelse er også på spil i Mark Ørstens Ph.D.-afhandling om EU-journalistikken, hvorhan netop ser denne forbindelse som den største hindring for, at journalistik om EU kan få den formog det omfang, som EU institutionernes indflydelse på danskernes hverdag burde fordre 79Ved at gøre brug af analyser, der mere eller mindre eksplicit betragter journalistikken fra og i etinstitutionelt perspektiv, finder jeg flere punkter, hvorpå journalistikkens position i samfundet kunkan forstås ved at tænke dets forhold til nationalstaten med. Journalistikken har haft en nationalstatsligramme, som forudsætning for sit virke, men har samtidigt på væsentlige punkter været medtil at forme både udviklingen i forholdet mellem samfundets institutioner og borgernes opfattelse afsig selv udfra et nationalt forestillingsfællesskab.Denne reference til hovedpunkter indenfor det institutionelle perspektiv har haft formål at ridsenogle historiske, samfundsmæssige rammer op for journalistikken forhold til nationalstaten. At deforskellige traditioners indblik på journalistiskforskning ikke fungerer som aflukkede forskningsperspektiverses bl.a. ved, at man også med udgangspunkt i dette perspektiv kan have fælles berøringspunktermed et kulturanalytisk perspektiv, navnlig ved begreber om det ’forestillede fællesskab’.Både Ekecrantz & Olsson og Hjarvard gør også eksplicit brug af henvisninger til Andersson,ligesom tankefiguren også går igen, hvis man vender sig til andre perspektiver på samme spørgsmål.77 s.193 i (Ekecrantz & Olsson, 1994)78 S. 40 i (Hjarvard, 1996).79 (Ørsten, 2003)46