Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

tificere Hussein som en diktator, den er samtidigt medvirkende til at legitimere bestemte handlingerimod denne Hitler-reinkarnation. Argumenter om at verden ville have været ilde stedt, hvis ikke deallierede havde valgt at gå i krig mod Nazi-tyskland bliver implicit til argumenter for, at også enkrig mod denne pendant i ondskab er legitim og berettiget – ja nærmest en pligt.Et ret specielt eksempel herpå findes i en leder fra BT, hvor skribenten meget usædvanligt trækkersin egen families historie fra 2.verdenskrig med ind i argumentationen: … de fleste af os ved, at derer krige, vi ikke ville have undværet. Jeg er født to år efter anden verdenskrigs afslutning. Det varjeg ikke blevet, hvis ikke min far kun godt et år før min undfangelse var blevet befriet fra en tyskkoncentrationslejr. Blandt befrierne var amerikanske soldater, der havde invaderet det besatte Europaog Hitler-Tyskland # 390 (BT, 2003/03/23).Overordnet set er beskrivelserne af Hussein ensidigt fordømmende og udelukkende placeret i sfærenaf det afvigende, hvor han gives rollen som inkarnation af ondskab og arvtageren fra alverdensdespoter. En type beskrivelser der både henter sin inspiration fra de internationale aktører selv ogsamtidigt kan medvirke til at understøtte og legitimere bestemte aktørers handlinger overfor dennedæmoniske afviger.Beskrivelserne af Hussein og hans sønners bestialske og nærmest umenneskelige adfærd kan påmange punkter siges at understøtte den amerikanske argumentation om, at krigen kun er rettet modHussein og hans regime, ikke mod den irakiske befolkning. I Bush’s tale, hvor ultimatummet blevfremsat, havde han følgende besked til det irakiske folk: Mange irakere kan høre mig i aften i enradiotransmitteret oversættelse, og jeg har en besked til dem: Hvis vi skal indlede en militær kampagne,vil den være rettet mod de lovløse mænd, der styrer jeres land, og ikke mod jer # 1108 (Politiken,2003/03/19). Journalistikkens entydige placering af Hussein i sfæren for det afvigende er medtil at afkoble ham fra nogen som helst legitime forbindelse til den irakiske nation og befolkning,samt fratager ham en rolle som legitim aktør på den internationale politiske arena. 274Journalistikkens omverdensbilledeSamlet set tegner nyhedsstrengen om international politik et billede af en konfliktsituation, der beskriverog behandles indenfor en velkendt verdensorden. De internationale konfliktpunkter i forholdtil Irak beskrives ikke i termer af kaos eller dommedagsprofetier, men fremtræder i stedet ofte sommeget nøgterne fremlæggelser af en konflikt indenfor velkendte politiske fora, hvor konflikter oguenigheder traditionelt diskuteres. Selvom det gennem væsentlighedshenvisninger fremhæves, at274 En tilsvarende karakteristik giver den danske mellemøstforsker Helle Lykke Nielsen i et interview til universitetsbladet’Ny Viden’: ”Saddam Hussein er fremstillet som et ikon på det onde. En, som kun vil rage til sig på befolkningensbekostning. Og det er jo et billede, der passer fremragende som modpol til de gode demokratiske værdier, vi gernevil have. Men når vestlige politikere ligefrem sammenligner ham med Hitler, er det ude af proportioner. De ser hamikke, som det han er – men som det, de vil bruge ham til” (Kristensen, 2003)181