Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

generelle udsagn om journalistikkens forhold til nationalstaten på et mere håndgribeligt plan i konkretejournalistiske produkter.Endvidere eftersøger Hallin spørgsmålet ved netop at forfølge journalistikkens egne professionskriterierog idealer i praksis og undersøge, hvilke muligheder og råderum disse kriterier gav amerikanskjournalistik under Vietnam-krigen. Hallins analyse kan altså ses som en måde at skabe forbindelsemellem på den ene side samfundsteorier om nationale institutioners (journalistikken inkluderet)deltagelse i skabelse af folkhemmet 102 og på den anden side en journalistisk praksis, som forklarersig selv som ikke bare uafhængig af nationale anliggender, men også som nationalstaten ogsærligt statsmagtens fremmeste kritiker. I linie med andre journalistikforskere påpeger Hallin nemlig,hvordan den praktiske efterlevelses af idealer om objektiv, uafhængig og afbalanceret journalistikpå forskellige niveauer sender journalistikken tilbage i favnen af de magtinstitutioner, som dennetop ville frigøre sig fra.I denne forbindelse er der en række problematikker fra Hallins arbejde, som jeg vil tage med videreog diskutere i forholdet til danske dagblades dækning af Irak-krigen.Spørgsmålet om journalistikkens muligheder for at kunne udpege fakta, når den ikke i sig selv kanpåberåbe sig nogle sandhedskriterier, er en interessant problematisering af objektivitetskriterietspraktiske besværligheder. Ligeledes sætter det i bredere forstand fokus på journalistikkens sandhedsbegreber,hvilket vil blive uddybet i de kommende kapitler.Særligt interessant finder jeg også Hallins model med de tre sfærer for, hvordan journalistikkenanskuer den verden den agerer i og derved hvilke sæt af journalistiske kriterier, der skal bringes ianvendelse. Ved at opererer med denne sfæremodel, kan man nemlig også få blik for hvilke forskelligeværdier, journalistikken agerer efter og som under bestemte forhold kan udkonkurrerer kravetom eks. vis. objektivitet. Samtidigt kan modellen også forstås som en måde at tænke den journalistiskeomverdensopfattelse ind i tre forskellige sfære for afhængighed af nationalstatens herskendeideologi.Som overordnet analysemodel er der i mine øjne meget at hente i Hallins eksempel, hvilket ikkeblot skyldes, at han analyserer journalistisk krigsdækning. På trods af, at Hallin både i metodisktilgang og de spørgsmål, han stiller til journalistikken, har utroligt mange berøringspunkter mednærværende projekt, kan modellen ikke umiddelbar overføres til en analyse af den danske Irakkrigsdækning.Tid og rum for de to undersøgelser adskiller sig på nogle væsentlige punkter, hvorforforskellene mellem amerikansk journalistik under Vietnam-krigen og dansk journalistik under Irakkrigenca. 30 år senere er emnet for næste kapitel. Heri vil jeg både diskutere forskelle i tid og rum,men også hvilke forskelle der kan lokaliseres i journalistiske idealer og rutiner.102 Jævnfør (Ekecrantz & Olsson, 1994)59