Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

storie. Denne tendens er generel for alle aviser uanset stillingstagen. I hvilket omfang de krigskritiskeaviser finder andre stofområder at formulerer kritikken gennem, når krigen først er i gang, viljeg se nærmere på i nyhedsstreng 4 om krigens gang.Et nationalt perspektiv på international politikSpørgsmålet er nu, hvorledes man af analyserne af nyhedsstrengen om international politik til atudpege et særlig nationalt perspektiv. En del af svaret må nødvendigvis svæve i det uvisse, da detkræver inddragelse af materiale fra den journalistiske dækning i andre lande for at kunne afgøre, omet særligt dansk perspektiv kan iagttages.Men på andre niveauer kan man alligevel udpege visse aspekter af, hvordan dansk journalistik kasteret særligt perspektiv på den verden, den ser sig som aktør i. Det blik journalistikken kaster påinternationale politiske forhold, fortæller også implicit hvilken omverden nationalstaten Danmark erplaceret i og opererer indenfor.Journalistikken giver på mange punkter udtryk for markant at forsvare den internationale retsorden,FN og de vestlige landes moralske og på mange punkter også juridiske forrang og autoritet imodHusseins styre, der ensidigt beskrives som afvigende, despotisk, lovløs og illegitimt. I denne opdelingaf godt og ondt, moralsk og uanstændigt hyldes også bestemte værdier, som i den journalistiskebeskrivelse synes at deles mellem alle de vestlige magter – Danmark inkluderet. At det er op til FNog særligt de magtfulde vestlige lande at diskutere og afgøre Iraks fremtid fremstilles som indiskutabelt,mens der er interne uenigheder om hvilken strategi, der bedst fører til målet om at nå til enny – vestligt formuleret – fremtid for landet. Skulle der internationalt set eller fra et særligt danskperspektiv være dissensus om denne grundopfattelse af vestens forrang og moralske overlegenhed,så har journalistikken i hvert fald ikke blik herfor.Ligeledes gengiver de journalistiske beskrivelse af internationale politik et klart billede af en magtfordelingmed USA som altdominerende supermagt, og Storbritannien, Frankrig, Tyskland og selvden tidligere stormagt Rusland som mindre magtfulde med i hovedsagen regional, europæisk indflydelseog magt. Også dette billede af de internationale magtforhold synes at gå i spænd med enimplicit forståelse af Danmarks inferiøre placering i de internationale fora og organisationer. Selvomder kan findes enkelte eksempler på, at journalistikken sætter særligt fokus på Danmarks positioneringi den internationale konflikt, så beskrives konflikten overordnet set som en konflikt mellemstor- og supermagterne, som Danmark nok kan forholde sig til men ikke selvstændigt har en afgørendeindflydelse på. Værdierne, magtforholdene og Danmarks internationale position synes i højgrad at være båret af en journalistisk konsensus, hvor værdier og regler for det internationale forholdikke i hovedregel beskrives som værende i konflikt med de danske ditto.184