Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

for at vise kampscener og krigshandlinger. Krigens første lange periode præget af junglekrig omnatten gav meget dårlige optagemuligheder for tremands tv-hold med begrænset mobilitet. 106Endelig går kritikken af Vietnam-krigens betydning på spørgsmålet om forholdet mellem tvdækningog virkelighedsopfattelse. Tvisten går i hovedtræk ude på hvorvidt krigens indtog på tv ogi folks dagligstuer, som hævdet i Vietnam-myten, overhovedet kan siges at have forstørret krigen oggjort den mere nærværende for tv-seerne, der derved blev tvunget udi en moralsk stillingtagen tilkrigens gru, eller om tv-mediet snarere formindsker og trivialiserer krigens lidelser og ofre? 107Disse diskussioner går i høj grad på receptions-aspekter af tv-mediet, altså spørgsmål om hvorledesjournalistiske produkter opfattes af seere og afledt deraf, spørgsmål om hvilke ændrede virkelighedsopfattelser,moralske og politiske stillingstagen disse receptioner kan medføre. Derfor liggerdiskussioner af dette spørgsmål udenfor de perspektiver jeg har tidligere har sat op i Journalistikforskningsmodellen,og altså også udenfor dette projekts problemstilling.Når det alligevel nævnes i denne forbindelse, er det fordi tv-mediet siden Vietnam-krigen er blevettilskrevet(begrundet eller ej) en signifikant betydning for befolkningers opbakning til krig, ogspørgsmål om tv-billedets brug i krig er til stadighed et prekært spørgsmål for såvel tv-stationer somdiverse militære mediestrategier. Forventningerne om seernes reaktion på krigsbilleder påvirkerbåde militærets strategi overfor pressens adgang til krigsområder og tv-journalisternes vinkling afkrigens gang. I kapitel 6 vender jeg for en kort bemærkning tilbage til spørgsmålet om tvjournalistikkensærlige vilkår i diskussionen af projektets empiri, men vil i det efterfølgende fokuserepå andre aspekter ved Vietnam-krigens betydning for eftertiden.CensurDet andet særegne punkt ved Vietnam-krigen, som stadig har eftervirkninger for nutidig krigsjournalistik,er spørgsmålet om censur. Overordnet set var Vietnam-krigen den første krig, siden krigskorrespondenternespioner, den britiske korrespondent William Howard Russell, skrev hjem fraKrim-krigen, hvor forholdet mellem krig og journalister ikke var belagt med censur på en eller an-106 Philip Knightley diskuterer bl.a. hvordan hensyn til tv-stationers ønsker og tv-seernes forventninger allerede påvirkedetv-dækningen fra Vietnam-krigen. Efterspørgslen på krigsbilleder var stor, men tv-holdene havde ofte svært ved atlevere den form for billeder, som tv-stationerne hævdede at seerne ønskede, nemlig scenarier, som man kendte fra Hollywood-filmmed amerikanske helte i blodløs kamp. I stedet sendte de oftest billeder hjem af helikoptere, der landede ijunglen for at sætte soldater af inden de lettede igen med sårede, krydret med morterangreb m.m. og tvkorrespondenten,der udspurgte en oberst om ”what’s happening up there, Colonel?”(Knightley, 2000(1975)). Genereltopsummerer Knightley om tv-dækningen: ”American television executives showed little courage in their approch toVietnam. They followed each other into paths the army had chosen for them.” (Knightley, 2000(1975))107 Kritikken af forestillingen om det letpåvirkelige tv-publikum går på mange forskellige aspekter lige fra hvor uvirkeligtvirkeligheden ser ud på tv sammenlignet med de billeder af krig amerikanerne havde fra film (Knightley,2000(1975)) til hvor fysisk formindskede soldater og civile fremtræder på tv-skærmen(Carruthers, 2000), (Hallin, 1986)til spørgsmål om hvordan den gentagne udstilling af andres lidelser kan føre til, hvad på baggrund af Susan Sontagsanalyser kaldes ”compassion fatigue” (Citeret fra Carruthers, 2000).63