Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Da krigslykken og opbakningen til krigen vendte, hvilket Hallin placerer omkring Tet-offensiven istarten af 1968, blev forbindelsen til selv samme amerikanske traditioner kappet af journalistikken.Selvom der stadig var eksempler på før-Tet-journalistik, så var det generelle billede af krigen skiftet,hvilket kunne ses af måden Vietnam-krigen blev afkoblet fra de underlæggende nationale temaer,som den tidligere var søgt associeret medWar is a national endeavor: Efter skiftet gik omtalen af Vietnam-krigen bort fra brugen af 1.personflertal - ”vores” krig – til blot at omtale det som ”krigen”War is an American tradition: Efter Tet blev Vietnam-krigen ikke længere indskrevet i rækken afamerikanske krige, men blev afskåret fra den legitimerende forbindelse med krigstraditionen.War is Manly: Hvor man tidligere havde hyldet de rå og barske elementer ved krigen som udtrykfor maskulin styrke, begynder nyhedsmedierne i stigende grad at undskylde for råheden, udtryktf.eks. med beklagelser over det kolde og upersonlige ved offentliggørelsen af den ugentlige tabsliste.Winning is what counts: Hvor krigen oprindeligt blev indledt udfra forestillingen om den retfærdigekamp, som USA ville vinde, så forsvinder den koldkrigslegitimation i baggrunden til fordel for betragtningerover mulig fredsaftale, omkostninger for USA og muligheden for ”Peace with honor”bliver den nye målsætning frem for militær sejr.War is rational: Billedet af den effektive amerikanske krigsmaskine, der arbejdede støt fremad modultimativ sejr erstattes af mere eller mindre fragmentariske beretninger fra slagmarken, hvor detmeningsløse i indtagelse af forskellige positioner, eksempelvis Hamburger Hill, antydes. 101Så selv om den amerikanske journalistiks professionaliserede idealer, konventioner og normer i højgrad fordrede en rolle som kritisk vagthund overfor præsident, regering og militær, så viser Hallinsanalyse af hvordan, disse idealer i praksis blev efterlevet i forbindelse med en krig, som hentede sinlegitimitet fra nationalstatens herskende og stort set uimodsagte ideologi, at journalistikken langt frakunne siges, at stå i opposition til hverken samfundets styrende institutioner eller for den sags skyld,at spille en selvstændig kritisk rolle.Opsummering på inspirationen fra HallinDen overordnede metodiske anledning til at hente inspiration fra Hallin er, at han i sine studier erVietnam-krigens journalistiske dækning har forsøgt at eftersøge de institutionelle analysers meget101 174-180 (Hallin, 1986)58