Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Forskelle i genrerneIrak-krigen var, som tidligere diskuteret, hverken en overraskende eller uventet krig. Tværtimodhavde de forskellige medier overordentlig lang tid til at forberede deres krigsdækning, hvilket tildels kan ses i den lange række baggrundsanalyser af særligt Iraks nyere historie, som blev analysereti nyhedsstreng 1. Når man ser på hvorledes beskrivelser af krigens gang udfolder sig på avisernesside de første dage efter krigsudbruddet synes det alligevel på mange punkter, som om krigsudbruddeter kommet helt bag på aviserne. Korrespondenterne er godt nok udstationeret og parat iforskellige egne af verdenen, hjemmeredaktionerne har det store beredskab klar, med alt hvad derdertil hører af ny opsætning og strukturering af aviserne, layout, grafik osv. Men den måde artiklerneskrives på, kan på flere punkter ses som usædvanlig eller normbrydende i forhold til f.eks. avisernesgenreopdeling og struktureringen af almindelige nyhedshistorier. Som analyseret tidligere idenne nyhedsstreng er der en del artikler, der opgiver nyhedstrekanten som model til fordel for enkontinuerlig opremsning af diverse nyhedshistorier, rygter og analyser i øjensynlig planløs rækkefølge.Hvad dette skift i måden at præsentere dagens vigtigste nyhedshistorier skyldes, er svært at bedømme.Enten kan det skyldes, at krigens gang i den grad har skabt et ekstra hektisk aktivitet påredaktioner, så der vitterligt ikke har været tid til at strukturere og redigere nyhedshistorierne eftereksempelvis nyhedstrekantens regler. Eller også kan det være bevidst, at man har villet tilstræbe enhektisk skrivestil for at styrke avisernes eget aktualitetsregime i konkurrencen med de elektroniskemedier. Eller også findes forklaringen et helt andet sted. Umiddelbart har jeg meget svært ved atudpege én forklaring, men kan blot påpege fænomenet.Et lignende eksempel på, hvorledes de journalistiske beskrivelser af krigens gang giver anledning tilbrud på vante normer findes i sammenblandingen af genrer og en tilsyneladende opgivelse af gængsegenrekrav som eksempelvis kildekritikken i den refererende journalistik. Både fra øjnevidneperspektivetog det distancerede perspektiv findes mange eksempler på, at der i en og samme artikelkan findes refererende, analyserende og til tider også kommenterende journalistik.Korrespondenterne fra øjenvidneperspektivet refererer både til udtalelser, handlinger og begivenheder,som de selv har iagttaget eller tilegnet sig fra andre kilder. Men samtidigt er der implicitte analyserheri, hvor det til tider blot drejer sig om, at korrespondenten forsøger at bestemme, hvor langtborte en bombe kan være faldet og hvad målet har været. Analysen bunder her i korrespondentenshøre- og synssans kombineret med kendskab til Bagdads byplan. Selvom korrespondenterne i Bagdadvalgte meget forskellig skrivestil og emner, så var kommentarer til krigens gang også mere ellermindre eksplicit til stede, om end det så var som direkte hån og mistillid til de irakiske myndighedereller som mere indirekte kommentarer om krigens konsekvens for uskyldige børn.266