Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Som tidligere beskrevet griber også Informations fat i statsministerens sammenligning og diskuterden nuværende folketingsbeslutning i lyset af SR-regeringens beslutning i 1998 om end med ennoget anden konklusion.Men selvom forskellige elementer fra avisernes refererende og analyserende dækning af folketingsbeslutningengenfindes i lederkommentarerne, så er det også en lang række sammenhænge og referencer,som udelukkende kan ses som udspringende fra den kommenterende journalistik egne valg.I det følgende vil jeg prøve at analysere de kommenterende lederartikler udfra to optikker, henvisningtil historiske referencer og henvisning til af nationale værdier og interesser. Opdelingen blivervisse steder umuligt gjort af, at historiske henvisninger og argumenter for nationale interesser oftesammenflettes, men jeg vil alligevel gør forsøget.Historiske referencerFra den refererende og analyserende journalistik var der allerede flere tegn på både politikeres ogjournalistikkens brug af historiske referencer. Indenfor konfliktpunktet om resolutionsfortolkningslog statsministeren på referencen til Operation Ørkenræv i1998, mens der i forhold til konfliktpunktetom det sikkerhedspolitiske konsensusbrud henvises til dels de sidste 15 års tradition forkonsensus, dels til 1980’ernes såkaldte fodnotepolitik. Disse historiske referencepunkter genfindesogså i lederartiklerne, men der slås selvstændigt på en række andre historiske henvisninger.En leder i Berlingske Tidende sætter beslutningen om krigsdeltagelse ind i et noget længere sikkerhedspolitiskperspektiv og betoner samtidigt de indenrigspolitiske dimensioner i dansk sikkerhedspolitik.Historien gentager sig sjældent fuldstændig præcist. Men den dybe splittelse i Folketingetom et dansk bidrag til en krig for at fjerne Saddam Hussein, hans våben og hans regime har parallelleri Danmarks nyere historie. I 1949 stod den daværende socialdemokratiske formand HansHedtoft, ligesom den nuværende, over for et valg. Skulle Danmark holde fast i drømmen om et nordiskforsvarssamarbejde, der byggede på en illusion om nordisk solidaritet? Eller skulle Danmarkvælge den atlantiske alliance, NATO, med USA som den afgørende garanti?Som bekendt valgte Danmark NATO, selv om Hedtofts hjerte lå i det nordiske. (…) Hvor Hedtoftvalgte USA af hensyn til Danmarks interesser, har Mogens Lykketoft valgt illusionen af hensyn tilsit partis meningsmålinger. De to situationer adskiller sig på mange punkter. Men især adskiller desig ved, at Hedtoft dengang var statsminister. Det er Lykketoft ikke. Og fastholder han sin kurs atbruge væsentlige udenrigspolitiske spørgsmål til indenrigspolitiske formål, bliver han det næppeheller foreløbig.(…) Det gode spørgsmål nu er, om Lykketofts antiamerikanske linje fortsætter, nårIrak-krigen er overstået. Partiet er formentlig klogt nok til ikke at genopføre fodnotepolitikken, oghvis krigen forløber hurtigt og med et minimalt tab af menneskeliv, som alle håber, kan Socialdemokratietog de Radikale endnu nå at vende tilbage til det atlantiske spor, som de to partier fulgtegennem 1990erne. Men fastholder Mogens Lykketoft bruddet med de sidste 12 års danske aktive205