Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Totalkrig fra et dansk besættelsesperspektivAnderledes så totalkrigen selvfølgelig ud fra eksempelvis et dansk synspunkt, hvor krigens totalitetmanifesterede sig som tysk besættelse, en situation, som ikke analyseres i Carruthers analyse ellerde andre hovedsagligt angloamerikanske analyser af krig og medier. Set fra et besat lands synspunkt,var krigen vel fuldt ud så total i sin samfundsvirkning, om end det var på andre måder endfor de krigsførende lande. Der var ikke danske styrker i kamp (undtaget de frivillige under tysk ellerallieret tjeneste), som dansk presse kunne skrive om eller for den sags skyld besøge ved fronten.Krigens vigtige militære frontlinien lå udenfor Danmark, men en anden form for frontlinie lå midt isamfundet, og var langt fra en entydig dikotomi mellem ”vore soldater” og ”fjenden”. 142 I dennesammenhæng er det i hvert fald vigtigt at påpege, at et klar skel mellem positivt beskrevne ”danskere”modsat negativt beskrevne ”tyskere” ikke på samme måde som i den britiske presse umiddelbartkunne formuleres af dansk presse, da denne var underlagt censur. 143Nyhedshistorier, der var kritiske overfor den tyske besættelsesmagt eller som ville fortælle andreberetninger fra verdens krigsfronter, end den censur-godkendte, måtte findes i de illegale blade elleri radioen fra London. Det er ikke dette projekts målsætning at analysere besættelsestidens journalistiskevilkår eller konsekvenserne af den tyske pressecensur, men der synes at være nogle interessanteaspekter heri til yderligere undersøgelse. Med i det videre vil jeg blot medtage betragtningenom, at den legitimerende status statslig censur og propaganda i regi af totalkrig hævdes at have opnåeti de krigsførende nationer, som Carruthers beskriver, næppe kan genkendes i totalkrigens andenkonsekvens, som besættelsen repræsenterer. Kort sagt kunne censur og propaganda i eks. visbritisk sammenhæng blive betragtet som en nødvendigt og retfærdigt onde i en større sags tjeneste,mens det i Danmark kun blev set som et onde.Som et enkelt eksempel på, hvorledes sammenhængen mellem totalkrig og journalistik har andrepræmisser på spil ved besættelse end ved aktiv krigsførelse, kan fremhæves Ebbe Munck og BørgeOutzes to-binds værk om besættelsen – ”Danmarks Frihedskamp - skrevet af Journalister” fra1948. 144 Dette værk bør selvfølgelig læses med den historiske situation og det korte tidsrum mellemkrigens ophør og værkets udgivelse in mente, men netop fordi det er skrevet af journalister, der selvvar aktive under besættelse og endvidere skrevet i en tid, hvor mange stadig havde behov for at for-142 Det vil blive alt for omfattende at komme ind på hele besættelsestidens historie, men jeg vil her blot påpege hvadhistorikere i de senere år i stigende grad har trukket frem, nemlig de vidt forskellige opfattelser, der fandtes i befolkningenaf hvordan, der bedst kunne arbejdes for Danmarks interesse under besættelsen. På den ene fløj fandt man de nazistiskesympatisører og østfrontsfrivillig i Frikorps Danmark, mens kommunistiske modstandsbevægelser og ”sovjetvenlige”tegnede den anden ende af spektret, hvor imellem der fandtes samarbejdsregeringen, et mere eller mindre passivtfolk (i hvert fald indtil folkestrejken i 1943), og en mere eller mindre effektiv modstandsbevægelse. Se bl.a. (Bryld &Warring, 1998) (Adriansen, 1999).143 I besættelsens første tid vedtoges en ”frivillig” dansk censur, der blev indgået for at undgå, hvad der frygtedes værre– tysk censur, men den tyske indflydelse på pressen tiltog og forværredes yderligere efter 1943, hvor samarbejdspolitikkenophørte. Se videre i (Bruhn Jensen, 1997) (s.301f)144 (Munck & Outze, 1948), (Munck & Outze, 1948)77