Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

og falske udsagn, eller sagt med dagligdags ord, så er der bestemte konventioner for hvad der betragtessom nyheder og hvorledes nyhedsjournalistik i praksis produceres. Hermed skal ikke forståsat journalistikken som en profession selv egenrådigt bestemmer og bevidst fastsætter regler forhvilke udsagn, der kan findes i den journalistiske diskurs. Som det vil fremgå af de kommende kapitlerer journalistikkens praksis fremkommet i samspil med en række andre institutioner i samfundetog disses diskursive praksisser og naturliggjorte sandheder.I anden omgang kan de journalistiske tekster også drages ind i analyser af en national diskurs, somikke blot kan genfindes heri, men også i andre områder af samfundet. Denne diskurs kan genfindes ijournalistikken ved de naturliggjorte diskursive sandheder, som italesættes når Cavling med størsteselvfølgelighed beskriver forholdet mellem Nord- og Sydeuropa, som både et skel mellem Nordenskølige besindelse, eftertænksomhed og stærke nationale samhørighed modsat Sydens beboere, derlig børn eller kvinder er præget af letantændeligt, naivt livssyn, om som åndeligt og til tider ogsåmaterielt befinder sig århundreder efter nordeuropæernes kulturelle udvikling og civilisation. OgsåCavlings beskrivelser af tyrken som én der potentiel vil sprætte maven op på enhver med sin krummekniv udpeger de naturliggjorte sandheder for datidens nationale diskurs.Afhandlingens diskursive inspiration har også følger på den metodiske tilgang til tekstmaterialet,der netop vil blive analyseret som elementer i en diskurs, der er større end dette tilfældigt afgrænsedeempiriske udvalg, og ikke som tekstenheder i egen ret. I den praktiske analyseform, som vil bliveudviklet i de kommende kapitler, vil dette kunne ses af, at jeg vil behandle empirien som en samletstørrelse, hvori jeg kan lokaliserer forskellige diskursive aspekter, hvad enten det er regler for denjournalistiske diskurs’ afgrænsning af, hvad der anskues som nyheder og nyhedsjournalistik, ellerom det er eksempler på elementer fra en dansk national diskurs. Derimod vil man ikke i analysenfinde en tekstanalytisk tilgang, der tager de enkelte tekststykkers egen særegne karakteristika op.For eksempel vil afhandlingen ikke som udgangspunkt sætte fokus på de enkelte artiklers sprogligeopbygning eller narrative forløb.Det er også i forlængelse af det diskursive blik, at jeg har valgt at se empirien samlet som elementeraf en og samme journalistisk diskurs i stedet for at opsplitte analysen i delanalyser af enkelte avisereller for den sags skyld enkelte journalister specifikke krigsdækning. I de tilfælde, hvor forskellemellem aviser eller i sjældne tilfælde enkelte journalister trækkes frem, er det som eksempler påspændvidden, forskelle og ligheder i diskursens som sådan.Denne korte introduktion til afhandlingens diskursanalytiske inspiration skal ikke forstås som afhandlingensteoretiske, analytiske og metodiske hovedafsnit, men som et afsæt og forståelsesrammefor de kommende kapitlers eftersøgning efter mere konkrete, analytiske værktøjer til at få blik forsåvel den journalistiske diskurs og de herskende diskurser om det nationale, som er en del af ogsåmin samtid.31