Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

stikken er som tidlige diskuteret central for såvel den journalistiske selvforståelse som forholdetmellem journalister og omverden. I mit videre analysearbejde er det dog i den meget praktiske,normsatte og konventionsbestemte omgang med objektivitets- eller sandhedsbegrebet omsat til fakta,at jeg har fundet anvendelige værktøjer til at analyse dette med. At kunne kategorisere forskelligeartikler efter hvilken genrer, de skrives i, vil samtidigt hjælpe mig til at kunne skelne mellem,hvornår journalisterne selv opfatter deres arbejde som refererende, analyserende eller kommenterende,og derved både få blik for hvad, de ser som sande fakta og hvad, de selvstændigt rejser afenten analytiske spørgsmål eller kommentarer.Genrerne som analyseværktøj kan dog ikke stå alene, i det jeg mangler begreber for at forstå, hvadder i bestemte nyhedshistorier betragtes som nyheder – der så efterfølgende kan beskrives udfraforskellige genrekonventioner. Nyhedsbegrebet skal altså også tages med i analysen. Derfor vil jegvende mig mod de journalistiske nyhedskriterier for at finde et udgangspunkt for analysen.Nyhedskriterier som nyhedsblik.Ofte bliver nyhedskriterier fremhævet, som betegnelser for hvilke regler og kriterier journalister ogredaktører mere eller mindre bevidst iværksætter, når de udvælger nyhedshistorier til dagens nyhedsproduktionud af den overflod af nyhedshistorier, telegrammer, pressemeddelelser osv. somdagligt tilstrømmer enhver redaktion. Nyhedskriterier forstås altså som udvælgelseskriterier i denjournalistiske proces fra input på redaktionerne til output i avisen. Jeg har på forhånd fraskrevetmig selv muligheden for at se, hvordan nyhedskriterierne er medvirkende til at vælge, sortere ogprioritere i redaktionsarbejdet, når jeg kun ser på outputtet, nemlig de journalistiske produkter. Nårjeg alligevel finder nyhedskriterier anvendelige som analyseredskaber, er det fordi, dette nyhedsblikogså genfindes i den måde artiklerne er skrevet på. Når først en bestemt nyhed er udvalgt blandtandre potentielle nyhedshistorier, så genfinde man nyhedskriterierne i det journalistiske arbejde,som måden journalisten søger at sælge historien til læseren. Ved at slå på de kriterier, der udfra detjournalistiske nyhedsblik gør en bestemt hændelse til en god nyhed, forklarer journalisten dels hvorfordette er en nyhed, dels hvorfor en læser burde investerer sin tid i at læse netop denne nyhedshistorie.Nyhedskriterierne betegner altså overordnet set nyhedsblikket, som genfindes både i de journalistiskeudvælgelseskriterier og i den journalistiske behandling af stoffet. 227Nyhedsblikket, at have tæft, flair, næse og fornemmelse for nyheder, eller hvad det end kaldes afjournalisterne selv, er gennem årene forsøgt indfanget analytisk ved at opstille en række kriteriereller kategorier, der kendetegner journalistisk praksis. Nyhedskriterierne er derfor ligesom genrernefremkommet ved et samspil mellem journalistisk praksis og analytisk arbejde, hvorefter de opnår nystatus ved, nøjagtigt som genrerne, at blive lærestof i journalistiske grundbøger. Dette kunne også227 Meilby kalder bl.a. nyhedskriterier for ’Nyhedskroge’ , når de fungerer som retningsgivende i selve produktionen afde enkelte nyhedshistorier. Meilby i (Kabel & Sparre, 1999)118