Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Disse forhold er medtaget, skitseret og i et varierende omfang diskuteret, da de forventeligt har betydningfor hvordan mit studieobjekt – det journalistiske produkt, avisartiklerne. Men da jeg netop,som beskrevet i kapitel 1, har valgt at lægge hovedvægten på ét særligt perspektiv indenfor journalistikforskningsmodellen,vil disse forhold fungere som baggrundsviden indhentet fra andres forskningset fra de andre perspektiver. Derimod må jeg søge andetsteds for at finde redskaber til at nådenne afhandlings mål, nemlig at få blik for, hvordan journalistikken forholder sig til det samfundog den nation, den arbejder i.Fællestræk for journalistik i Danmark og USA.En anden indgangsvinkel til at prøve at få hold på hvilket fællestræk og forskelle, der kan iagttagesmellem henholdsvis dansk og amerikansk journalistisk praksis, er at se på, hvorledes den journalistiskepraksis’ historiske udvikling beskrives. Mange af Hallins beskrivelser af amerikansk journalistikvirker langt fra ukendte for dansk praksis, idet dansk journalistik på mange punkter – sidenCavlings introduktion af reportagen og interviewet i Politiken i starten af 1900-tallet - har væretinspireret af amerikanske journalistik 186 .Som diskuteret i kapitel 3 vil et blik på nyere dansk mediehistorie på adskillige punkter fremvise enudvikling meget lig amerikanske medier, 187 om end forskudt i tid, hvor nyhedsmedierne i stigendegrad løsrives fra politiske partibånd og fremstår som politisk, uafhængige nyhedsmedier. Pedersenm.fl. mener dog, at denne udvikling mod en selvstændiggørelse indenfor feltet af politisk journalistiker sket betydeligt senere i Danmark og kan først iagttages over de sidste 40 år. 188På det journalistiske praksisniveau genfinder man ligeledes en historisk beskrivelse af en stigendeprofessionalisering, der også medvirker til at øge uafhængigheden af mediernes økonomiske interesserog giver journalistikken mulighed for både selvstændigt at sætte dagsordenen og behandlenyhederne udfra journalistiske normer og konventioner i stedet for at arbejde udfra partipolitiskeeller medieøkonomiske hensyn eller endog chefredaktionelle krav. 189Til at få begreb om, hvordan og hvorvidt journalistisk praksis, selvforståelse, normer og rutiner kanses inden for dels en medie- og samfundsudvikling, dels en intern professionalisering af journalistikken,er der stor støtte at hente i nyere dansk journalistikforskning. Nete Nørgaard Kristensen186 For udviklingstendenser og amerikansk inspiration i dansk journalistik se bl.a. (Kabel, 2001), (Lund, 1999),(BruhnJensen, 1997), (Meilby, 1996) & (Borker & Brøndgaard, 2001)187 Se bl.a. (Schudson, 1978) For den overordnede historiske udvikling for forskellige medietyper i Danmark se ”DanskMediehistori 1-4” (Bruhn Jensen, 1996), (Bruhn Jensen, 1997), (Bruhn Jensen, 1997), (Bruhn Jensen, 2003)188 (Pedersen, Kjær, Esmark, Horst & Carlsen, 1999)189 Se eks. vis. (Lund, 2002) for beskrivelsen af forholdet mellem A.P.Møller, Berlingske Tidende og bladets journalisteromkring publiceringen af en nyhedshistorie om ”A.P.Møller under besættelsen”. Denne sag bør nok i højere gradbetragtes som undtagelsen, der bekræfter reglen, end som tegn på journalistikkens generelle selvstændiggørelse oguafhængighed af bladhuse og disses ejerkreds. Det er ikke dagligt at kritiske artikler får et bladhus’ hovedaktionær til atsælge ud af aktierne.105