Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

ligheder mediernes økonomiske vilkår stiller til journalistikken. Ligeledes bør diskrepansen mellemde journalistiske idealer og den daglige journalistiske praksis heller ikke blot ses som de enkeltejournalisters manglende formåen til at efterleve idealerne. Idealerne kan i ligeså høj grad ses somudfyldende en række helt andre funktioner end det retningsangivende imperativ, de traditionelt giversig ud for. Som diskuteret tidligere medvirker journalistikkens idealer i høj til at legitimere nyhedsinstitutionernesegen legitimitet samt sløre journalistikkens grundlæggende relationer til magtensdiskurser. 192Journalistikkens ideal om objektivitetProfessionaliseringen af journalistikken har både i Danmark og USA haft betydning for udvikling afbestemte idealer, hvoraf et af de mest centrale - idealet om objektivitet vil blive diskuteret her. Fokusvil ikke være på at analysere, hvorfra dette ideal stammer, men i stedet se på, hvilken betydningdette ideal har for en række andre vilkår ved journalistikken. Kristensens karakteriserer graden afobjektivitetsidealet betydning for journalistikken ved, med reference til Bondebjerg for, at kalde deten objektivitetsideologi. 193Som beskrevet indenfor amerikansk journalistikforskning vinder forestillingen som den fri, uafhængigejournalistik, der udfra en særlig værdifri placering i samfundet påtager sig rollen, som denobjektive beretter om samfundet til samfundet. 194 Endvidere med den yderligere forpligtigelse, atjournalistikken på offentlighedens eller borgerne vegne udøver kontrol med statsmagten, oftest formuleretsom journalistikken rolle som 4.statsmagt (der kontroller den 3.delte magt) eller som metaforenom journalistikken som magtens vagthund, der skal forhindre eller i hvert fald offentliggøremagtmisbrug. Kristensen genfinder disse punkter i analyser af dansk journalistik, særligt med offentlighedsteoretiskudgangspunkt eller om man vil udfra et institutions-perspektiv. 195Idealet kan dog også genfindes enten i rendyrket form eller som et centralt diskussionspunkt blandtjournalister. I Frank Esmanns samling af essays fra ledende danske redaktører og journalister erspørgsmålet om krav til objektivitet i journalistikken oppe og vende i stort set samtlige bidrag. Detses gentagne gange, at objektivitetsbegrebet på den ene side forkastes af journalister bl.a. med referencetil de opgør, begrebet har været udsat for i akademiske discipliner over de sidste årtier, mensder på den anden side holdes fast i modellen som legitimering for egen praksis. Altså en praksis, der192 Se bl.a. kapitel 3 for Ekecrantz & Olssons diskussioner af nyhedsinstitutionens evne til at opretholde en skjult relationtil statsmagten og berettige egen praksis alene ved henvisning til journalistikkens idealer (Ekecrantz & Olsson, 1994)eller hvordan journalistikken i udgangspunkt og netop grundet idealer om objektivitet er blinde for en forståelse af journalistikkensgrundlæggende politiske rolle (Cook, 1998) eller (Hallin, 1986) for hvorledes frigørelse fra statsmagtenspolitiske indflydelse i objektivitetens hellige navn på samme tid betød en uerkendt afhængighed af staten193 (Kristensen, 2003) (s.125) Begrebet stammer fra s. 26 i Ib Bondebjerg (1993) Elektroniske fiktioner – tv som fortællendemedier Borgen, København.194 se bl.a. (Hallin, 1986) & (Schudson, 1978)195 (Kristensen, 2003) (s. 125f)107