Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

overvældende brug af amerikanske militære kilder i forhold til irakiske ditto. Ligeledes har rapportenundersøgt i hvilket omgang journalistikken har forbehold overfor de kilder, den anvender og herudviser langt over 90 % af artikler overhovedet ingen forbehold overfor kilderne eller de oplysninger,de frembringer. 300Uden at jeg har gjort mit materiale til genstand for nogle kvantitative beregninger, så er det også imærkbar grad kendetegnede for de distancerede perspektiver, at overblikket over krigens gang ihovedsagen beskrives på baggrund af kilder fra koalitionslandenes regeringer eller kilder fra særligtdet amerikanske militær. Her kan jeg også, som Modinet-rapporten påpeger, genfinde det forhold,at den overvejende del af de militære kilder er unavngivne eller anonyme.Som et eksempel på de distancerede beskrivelsers brug af kilder kan fremhæves en artikel fra Jyllands-PostenWashington-korrespondent om krigens første døgn. Tidligt i artiklen opsummeres nattensbegivenheder: Aktionen til lands, til vands og i luften kom mindre end et døgn efter, at et målrettetforsøg på at dræbe Saddam Hussein og diktatorens nærmeste medarbejdere øjensynligt varslået fejl. Angrebet kl. 3.30 dansk tid udslettede en af regimets lejre, men det er uklart, hvor mangeofre det krævede. Tre timer efter at satellitstyrede Tomahawk krydsermissiler og JDAM bomberslog ned i udkanten af Bagdad, gik Saddam Hussein på TV-skærmen. Hvorfra disse oplysningerkommer, er ikke angivet nogetsteds, men kan komme fra såvel amerikanske regeringskilder, detamerikanske forsvarsministerium, koalitionens pressetjeneste i Doha eller måske blot fra oplysningerkorrespondentens gengiver fra amerikanske tv-stationer. I forlængelse af diskussionen om,hvorvidt det vitterligt var Hussein, der optrådte på tv, refereres der til unavngivne amerikanske regeringsudtalelser:… erklærede Det Hvide Hus. I artiklens fortsatte beskrivelser af koalitionens strategifor ’Operation Frit Irak’ fortsættes der med en række implicitte kildehenvisninger, som dog erumulige at lokalisere, da de er helt anonyme Det blev samtidig understreget; Ifølge de første rapporter… Øjenvidner talte om. Videre i artiklens beskrivelser og analyser af krigens fremtidigegang optræder nye anonyme eller unavngivne kilder Eksperter har længe forudsagt eller Forsvarsministerietbekræftede samtidig rapporter om, at… # 567 (Jyllands-Posten, 2003/03/21).Fraværet af præcise kildehenvisninger og de journalistiske forbehold overfor stærkt partiske kildergør sammenblandingerne af refererende og analyserende journalistik endnu mere uigennemskuelige.Som også påpeget i nyhedsstrengen om international politik, findes der i reportager fra de fasteudenrigskorrespondenter mange eksempler på, at disse journalister ofte kombinerer refererendejournalistik med egne analyser. Men når kildehenvisningerne er så sparsomme eller upræcise ogøjensynligt ikke er genstand for kritiske forbehold, så bliver det overordentligt svært at se, hvorskellet går mellem referat af kilder og journalistens egne analyser og konklusioner, eller om ogsåanalyserne og konklusioner er hentet fra de selv samme kilder.300 Se side 65ff i Ibid.269