Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Hallin beskrev for den amerikanske journalistik, hvorledes handlinger og udtalelser fra magtensøverste niveau blev betragtet som indlysende fakta til nyhedshistorier, i særlig grad blev præsidentensord og handlinger automatisk behandlet som højtprioriteret nyhedsstof. Nu har statsministerrolleni Danmark næppe haft samme status som det amerikanske præsidentembede, men det vil alligevelvære interessant at have blik for, hvorvidt man kan observere en tilsvarende tendens i materialetom Irak-krigen. Vil der kunne findes eksempler på, at journalistikken tilkender netop statsministerenhandling og udtalelser særlig nyhedsværdi, og hvordan forholder journalistikken sig så til defakta, handlinger og udtalelser, som statsministeren refereres for?Den analyserende journalistikDenne genre forholder sig til fakta på flere niveauer. Dels bygger den analyserende journalistik, iartikeltyper som baggrunds- og nyhedsanalyser, på de samme fakta, som den refererende journalistik,men forventes også at kunne finde et andet lag af fakta i nogle skjulte sandheder. I henhold tilGrundwalds kategorisering er hovedtrækkene ved denne genre … en bred betegnelse for forskelligejournalistiske initiativer, som har det tilfælles, at de synliggør sammenhænge og udfolder perspektiver.Søgen efter disse skjulte sammenhænge og altså fakta på et andet niveau, bygger derfor i højeregrad på, at forsøge at svare på nyhedstrekantens uddybende spørgsmål: Hvorfor, hvordan oghvad så? 221Den analyserende journalistik forventes altså ikke kun at transportere fakta fra et sted til et andet,men i stedet at undersøge, analysere og behandle nyhedshistorierne, så de giver bedre mening forlæserne, hvorved denne journalistiske genre i højere grad kan hente legitimitet i idealerne om journalistikkensdemokratiske rolle. Det er journalistik, der giver borgerne mulighed for at danne deresmeninger og udøve politiske rettigheder på grundlag af indsigt. 222Modsat den refererende journalistik forventes journalister, der arbejder med analyserende journalistik,dels at kunne stille nye og andre spørgsmål til begivenhederne end de sammenhænge de umiddelbartpræsenteres i, dels at have evner, metoder og adgang til alternative fakta, der gør dem i standtil at se de større perspektiver. Hvorfra disse evner til mere selvstændig omgang med fakta kommer,gives lidt forskellige forklaringer. En del ligger øjensynligt allerede i den journalistiske praksis selv,men kræver både tid, engagement, ihærdighed m.m. for ikke at blive tabt i den journalistiske mas-221 (Grunwald, 2004) (s.17f)222 (Meilby, 1996) (s.29) Denne journalistrolle, som Meilby kalder enten ’reporteren’ eller ’pædagogen’ , er helten iMeilbys beskrivelse, ligesom genren ”opsøgende journalistik” synes at være, hvor journalistikken henter sin eksistensberettigelse.115