Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

nærvær og følelser, men også fællesskab og samhørighed, mens aviser er rationel informationsformidling,der giver den samfundsbevidste borger oplysninger til demokratisk meningsdannelse.Alt dette skulle jo netop tale for, at jeg valgte tv-mediet, da det efter sigende er der, at det nationalefællesskab virkeligt artikuleres i journalistikken. Netop fordi det er så oplagt et valg, tager jeg detikke, men bliver i stedet provokeret af forestillingen om dagbladenes informative journalistik. Vildet da sige, at dagbladsjournalistikken ikke formidler følelser, nærvær og fællesskab, men blotknastørre, korrekte – ja måske ligefrem objektive – fakta og redelige, dybdeborende analyser, derformidler begivenhedernes sande karakter? Jeg tror det ikke. Ligesom Knudsen sikkert vil modsigeMikkelsen med henvisning til, at tv-journalistik så sandelig ikke blot formidler følelser og nationaltfællesskab men også fakta og informative oplysninger til den demokratiske borger, så vil jeg hævde,at også dagbladene er medvirkende til at artikulere nationale værdier og styrke forestillingen om etnationalt fællesskab.Ideelt set kunne jeg så have analyseret både tv- og avisjournalistik, men her har jeg fravalgt tv afflere grunde, hvoraf mange er praktiske, mens andre bunder i mine egne analytiske evner og mangelpå samme. Jeg har ingen særlige erfaringer med billedanalyser og slet ikke med analyser af tvbilleder,så jeg føler mig også på mere sikker grund ved tekstanalyser, som i studiet af avisartikler. Iblandt er jeg støt på analyser af tv-materiale, hvor eksempelvis tv-nyheder transskriberes til tekst ogderefter underlægges almindelig tekstanalyse med en håndfuld regibemærkninger om billedsiden.Selvom en sådan fremgang ofte kan give fine analyser, ville jeg dog selv finde det mangelfuldt, dader er mere på spil i tv-nyheder end at betragte det som oplæsning af nyheder med tilhørende underlægningsbilleder.Så i stedet for at give mig ud på et felt, jeg på forhånd føler mig dårligt rustet til atanalysere, vælger jeg helt at holde mig fra det.Grundet mine sparsomme evner i visuel analyse vil jeg også kun i meget begrænset omfang kommentereavisernes foto- og billedmateriale. Dog vil jeg, som det fremgår i det kommende afsnit gørevisse betragtninger over brug af kort, grafik og illustrationer.Afgrænsning af empiriDe empiriske data dækker som nævnt ca. 1250 artikler fra mandag d.17. marts 2003 til og med onsdagd.26.marts 2003, hvilket dermed er dagene før og efter krigsudbruddet d.20.marts, som blevdækket i aviserne 21.marts. Denne periode er i første omgang valgt udfra ønsket om at kunne fangejournalistikken in action, når store verdensbegivenheder tromler derudaf og skaber ”BreakingNews” som rydder de fleste andre historier af banen. Desuden valgte jeg at tage både de sidste dagesoptakt og krigens første dage med, for at kunne se, hvordan starten på selve krigen satte sigigennem på aviserne. Endelig var det også i denne periode, at de sidste danske folketingsdebatter op136