Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

lyse viste, så kan referencer til nationens tidligere fjender eller krige øjensynligt sagtens reaktiveresi helt andre sammenhænge. Uanset forskelle i tid, sted og situation kunne Bush-administrationenstotalkrigsretorik, der lignede Hussein med Hitler, ubesværet vinde genklang i alverdens medier, selvi Sverige, der aldrig selv var i krig eller besat af Hitlers tyske tropper. Når alverdens medier gjordebrug af denne Hitler-retorikken, skal det da heller ikke ses i sammenhæng med Tyskland, men somen global metafor for den ultimative ondskab, der kan reaktiveres til at legitimere f.eks. en nutidigkrig mod Irak.På den ene side bliver vi altså nødt til at se vor nutid i lyset af fortiden for overhovedet at kunneforstå noget som helst, men på den anden side forstår vi ikke nødvendigvis, hvor vi står og er på vejhen ved kun at skue bagud. Bag den banale truisme ligger også spørgsmålet om, i hvor høj gradsamtidsdiagnose eller samtidsforståelse er mulig. Ligesom vor omgang med historien altid er betingetaf, at vi stiller bestemte spørgsmål til denne fra en bestemt position og derved altid udelukkerandre spørgsmål og svar, så er vor tilgang til at forstå den verden, vi lever i, også betinget af voremuligheder for at stille spørgsmål hertil. En kritik man kan give af Foucaults analyser går netopogså på, at den såkaldte nutidskritik mod f.eks. fængselsvæsenet, seksualitet osv. han fremførte påbaggrund af sine historiske analyser, i sig selv var historisk. Altså at han kun kunne få blik for,hvordan disse diskursive sandheder var historisk betingede, fordi de allerede var ved at miste taget ios og blevet erstattet af andre diskursive sandheders disciplinerende magt. 171Sagt på en anden måde, så har man ikke indenfor en sådan konstruktivistisk videnskabsforståelsenoget objektiv helle, hvorfra man som samtidsdiagnostik kan beskrive sit samtidige samfunds sandetilstand. Ligesom historieforståelsen er betinget af nutidige magtforhold er vi også i vort eget livbetinget af ofte uerkendte præmisser – diskursive sandheder. For at kunne de-naturalisere dissesandheder kræves en ny platform at stå på, nye diskursive sandheder at støtte sig til.At få blik for sin egen samtidDisse forbehold om samtidshistoriens vilkår skal netop ses som forbehold og ikke en kapitulation,der umuliggør indsigtsfulde samtidsanalyser. Hele projektet er jo netop et forsøg på at kaste mig udi en samtidsanalyse i dobbelt forstand, da jeg vil forsøge at analysere samtidens egne nutidsbeskrivelser– nemlig journalistikkens umiddelbare samtidsdiagnostik. Når jeg bruger kræfter på at beskrivede teoretiske ræsonnementer bag forbeholdene er det af flere grunde.For det første finder jeg det simpelthen overordentlig vanskeligt at beskrive sin samtid. Jeg har megetsvært ved at se nogle entydige tegn på, hvilke forestillinger om den danske nation, der hersker imit eget samfund. Endnu sværere vil jeg have ved at udpege bestemte kriterier eller ideologiske171 Se bl.a. (Boyne, 1990) for en problematisering af ’ikonoklastens eget ståsted’.95