Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

gennemgår og behandler dette spørgsmål aldeles grundigt i sin Ph.D.-afhandling fra 2003, hvor huntrækker på ikke bare store dele af den internationale litteratur om journalistik praksis, men endevenderogså alle tænkelige danske bidrag til diskussioner om journalistikken. 190Sigtet for Kristensens analyse er i hovedsagen at diskutere, hvorledes udviklingen i moderne danskjournalistik kan forstås som en professionalisering, set udfra et diverse professionssociologisk perspektiver,til brug for hendes egen analyse af forholdet mellem journalister og kilder. Men i analysenbelyser hun undervejs dels en lang række af de diskussioner om journalistikken, som har udspilletsig både i journalistiske og akademiske kredse dels, hvordan en række træk fra de amerikanskestudier også kan genfindes i dansk journalistik praksis. Overordnet set har den professionaliseringsproces,som dansk journalistik har gennemløbet, ikke gjort journalistikken til en profession i sammeforstand som læger eller jurister, der i høj grad kan monopolisere bestemte arbejdsområder ved bådeinterne og eksterne eksklusionsmekanismer. Hvilke forhold, der betinger forskellen til andre professionsgrupperer underordnet i denne sammenhæng, men derimod kan man i analysen heraf genfinde,hvorledes professionaliseringsprocessen gentagne gange har bragt centrale problemstillinger ijournalistisk praksis frem til syn og ofte også til diskussion. En af de centrale pointer fra analysen,som jeg vil bygge videre på i dette afsnit, er opsplitningen mellem journalistikkens idealer og densdaglige praksis.Som påpeget af bl.a. Kramhøft (2000:13) er journalistikkens faglige udgangspunkt, dens identitet,etiske normer og arbejdsmetoder dermed ikke kun tæt knyttet til mediernes samfundsfunktion, menogså til deres produktionsvilkår. Dette betyder, at journalistikken styres af både et idealniveau og etoperationelt niveau, hvoraf sidstnævnte i mindre grad optræder i ovennævnte rollenormer, men ihøj grad er en praktisk faktor, som præger den journalistiske dagligdag og professionalisme – ogsom har præget forskningens analyse af journalistikkens udvikling betydeligt. 191Idealer og praksisForholdet mellem journalistiske idealer og journalistisk praksis kan selvfølgelig anskues fra praksisniveauetmed blik på enkelte journalister eller journalistikkens som gruppe, men Kristensens analysegiver også mange eksempler på, hvordan såvel idealerne som de praktiske rutiner også meningsfuldtbør betragtes fra medie- og institutionsperspektivet. Fremkomsten af bestemte idealer for journalistikkenog dens rolle i samfundet kan langt fra forstås udfra journalistikkens egen vinkel alene,men må også undersøge hvilke forventninger og muligheder, der samfundsmæssigt stilles til journalistikkensbetydning for og rolle i den demokratiske debat, såvel som hvilke forventninger og mu-190 (Kristensen, 2003). Afhandlingen giver i mine øjne den hidtil bedste danske behandling og diskussion af spørgsmålom normer, værdier, holdninger og rutiner i journalistik praksis.191 Ibid. (s.127)106