Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

when reporting og hvor idealerne videregives i oplæring af nye journalister Separation facts fromopinion is still one of the first things young reporters learn.... 208Og selvom der i såvel debat- som undervisningsbøger tages højlydte opgør med objektivitetsbegrebet,der sendes på pension til fordel for en overgang fra objektivitets- til fairness-alderen, hvorjournalistisk professionalisme sættes i højsæde 209 så er begrebet stadigt implicit til stede i et utal afjournalistiske rutiner. Hvad denne ’professionalisme’ implicerer, er mere uklart, men synes at beropå, at der grundlæggende findes aspekter ved den journalistiske professions praksis, som kan sikreat journalistikken vedbliver at kunne blive betragtet som sandfærdig, hæderlig og troværdig. 210Heri genfindes, som også Hallin m.fl. beskrev fra amerikansk journalistisk, en professionel normom adskillelse mellem nyheder og meninger, ’news from views’, som forplanter sig ud i mediernesforskellige offentlige formålserklæringer og fundatser om erklæret upartiskhed i reportager og klareredaktionelle skel til lederartikler og kommentarer i aviserne. Eller netop fraværet af de kommenterendeindslag i eks. vis DR, under henvisning til public-serviceforpligtigelser. 211Men objektivitetsidealets indflydelse på og centrale placering for den daglige journalistiske praksisses også af de genrer, journalistikken opererer med. Der er, som med så meget andet indenfor journalistikkensvært at finde enslydende definitioner på, hvilke genrer, der arbejdedes udfra i eksempelvisdansk avisjournalistik, hvad der adskiller genrerne fra hinanden, hvilke blandingsformer dekan optræder i osv. Bemærkelsesværdigt er det dog, at uanset hvilke snit man gør i kategoriseringen,så har genrebetegnelserne en dobbeltfunktion som mødepunkt for praksis og studier af praksis.I forskellige lærebøger for journalistik oplæres kommende journalister i at genkende træk fra forskelligegenrer og anvende dem udfra konventioner om, hvilke artikeltyper og arbejdsmetoder, deranses for passende til genrens præmisser. I aviserne har forskellige kategoriseringer for genrer ogartikeltyper også vundet ind, idet mange aviser tydeligt markerer i artiklens rubrik eller manchet 212 ,hvilken type artikel der er tale om: ”Nyhed”, ”Notits”, ”Nyhedsanalyse”, ”Baggrund”, ”Interview”,”Anmeldelse” osv. Samtidigt er disse genre- og artikelbetegnelser i høj grad også analytiske kategorier,der dels anvendes i, dels udspringer fra akademiske studier af journalistisk sprog og praksis.208 Se s. (Schudson, 1978)209 (Meilby, 1996) (s.79)210 Se videre(Kramhøft, 2000) for et andet eksempel på, at en mere intens fastholden på de basale journalistiske arbejdsrutinereksemplificeret i den del af journalistikken der benævnes ”udredende” eller ”analytisk” skulle være en vej til atsikre journalistikken mod de problemstililinger diskussioner af objektivitetsbegrebet skaber. Se endvidere. (Kristensen,2003) for diskussioner af, hvorledes der også i den journalistiske professionaliseringsproces og diskussioner om denjournalistiske etik kan ses en kamp for professionens samfundsmæssige anerkendelse, position og løn- og arbejdsvilkår.211 Se bl.a. (Hjarvard, 1992) (s.117)om indvirkningen af DR’s public-service-forpligtigelserne på brug af billeder i tvnyheder.212 Også betegnelser for en nyhedsartiklens forskellige dele gives forskellige betegnelser. Jeg har for resten af afhandlingenvalgt betegnelserne ”Rubrik” for hvad der også kaldes artiklens overskrift, og ”Manchet” for det indledendeafsnit, man også kunne kalde underoverskrift, hvor artiklens hovedpointer opsamles. Manchetten findes dog ikke vedalle artikeltyper, oftest har f.eks. notitser ingen manchet.112