Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

først og fremmest anses som medlem af en kulturel nation, og kun sekundært som borger i et politisksamfund.Som sagt skal disse to nationalstatsdefinitioner betragtes som idealtyper, der er modeleret over trækfra den henholdsvis den franske og tyske historie og forfatning. Både Frankrig og Tyskland har overtiden ændret både national selvforståelse og de forfatningsmæssige forhold omkring adgang tilstatsborgerskab, ligesom andre nationalstater gennem tiden har placeret sig på skiftende positionermellem disse to idealtyper. De to idealtyper bliver også set som forskellige epokers styrende diskurser,hvor den danske nationalstatsforståelse kan anskues som præget af en politisk, patriotisk diskursi 1700-tallet, men siden skifter til en kulturel, national diskurs i 1800-tallet. 50Dette lille rids i nationsbegreber gør det også klart, at forskellige diskursive sandheder om nationenog det nationale støtter sig til et utal af andre diskursive sandheder, ikke mindst forskellige udlægningeraf begreber om kultur, stat, samfund og folk.For eksempel er Cavlings nationale beskrivelser på samme tid præget af to vidt forskellige begreberom kultur, idet han taler for, at de forskellige kulturer kan bedømmes i forhold til hinanden, og sessom forskellige trin på en kulturel eller civilisationshistorisk udviklingsproces, men samtidig talerfor, at den enkelte nationale kultur indeholder en særegen national samhørighed en en fælles nationalgrundakkord for hele folkets følelse. 51 Disse forskelle skal kort uddybes i det følgende.Diskursive fortolkninger af kulturbegrebetForsøg på teoretisk at udrede og definere kulturbegrebet starter oftest med besværgelser om, at detteer ét af de mest (hyper-)komplekse begreber overhovedet, der ikke entydigt kan defineres, men somalligevel er uomgængeligt og uerstatteligt trods dets mangetydighed. I stedet opsplittes det i forskelligekulturbegreber, der beskrives som formet af forskellige begrebsverdener, 52 politisk, historiskemagtforhold, 53 eller kendetegnende for forskellige kulturhistoriske epoker 54 eller videnskabeligeparadigmer, 55 og som indbyrdes bygger på uforenelige antagelser om forholdet mellem kultur, natur,individ og samfund. Eller man kunne kalde det forskellige diskursive sandheder om kultur.På denne vis kan man udskille én definition af kulturbegrebet, hvor kultur anses som en universel,processuel størrelse, der er hierarkisk fordelt mellem individer og samfund (groft sagt har nogen50 Ibid. Se endvidere for en diskussion af dansk nationalitetsforståelse i (Væver, 2002)og for dettes betydning for nutidigdansk politik i forhold til f.eks. den europæiske union (Hansen, 2002)51 Reportage 16.marts, s.39 (Kaarsted, 1960)52 (Bauman, 1973)53 (Elias, 2000(1936))54 (Fink, 1988)55 (Christensen, 1999)34