Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

københavnske gader og pladser. Følgelig blev aktivisternes adfærd og konfrontationer med politietdet centrale heri.Hvad journalistikken forsvarer i marginaliseringen af aktivisterne fra Globale Rødder og PernilleRosenkrantz-Theil er netop den ene procesforms forrang overfor den anden. Journalistikken slåruden betænkning ring om Christiansborg og forsvarer den parlamentariske politiske proces overforhvilke som helst andre former for politisk manifestation.Set gennem de journalistiske nyhedsoptikker er der mange indlysende grunde til, at malingsoverfaldetblev en stor nyhed, men jeg kan ikke undgå at tænke, at den også blev så stor, og særligt at fokusetpå Rosenkrantz-Theils blev så massivt, fordi den netop kom frem i en tid, hvor en ’historisksplittelse’ udmøntede sig på Christiansborg. Selvom journalistikken dagligt reporterer om politiskekonflikter, så var det alligevel tydeligt, at også journalistikken var rystet over bruddet med den sikkerhedspolitiskekonsensustradition, som det snævre folketingsflertal for krigsdeltagelsen bekræftede.Selvom det næppe har været en bevidst strategi, så gav Rosenkrantz-Theil-sagen under alle omstændighederjournalistikken anledning til at demonstrerer, at en ny konsensus var genetableret påtværs af alle partier, med støtte fra 178 af folketingets 179 medlemmer: Konsensus om, at Rosenkrantz-Theilhavde forbrudt sig mod de allerhelligste principper for den demokratiske, politiskeproces. En genetablering af konsensus, som journalistikken ikke blot refererede, men i høj grad selvvar initiativtager til at etablere og formulere.Nationale perspektiver i nyhedsstrengenSpørgsmålet er nu, om der i nyhedsstrengen generelt eller specifikt i nyhedsbegivenheden om malingsoverfaldetkan ses nogle referencer til eller formuleringer af det nationale. Det er tydeligt, atder ikke findes så eksplicitte fortolkninger af den nationale interesser og nationale værdier, som ilederkommentarerne om dansk krigsdeltagelse, men måske kan der lokaliseres mere implicitte værdiereller forestillinger?Forståelsen af demonstrationer er både implicit og i enkelte tilfælde eksplicit båret af en forståelseaf, at det et eller andet sted er ’folket’ eller borgere med noget på hjertet som er gået på gaden for atudtrykke en utilfredshed med det politiske systems forvaltning af statens vilje. Hvor folket, det forestilledefællesskabs fællesvilje, folkestemningen eller hvad man kan kalde det, i nyhederne fraChristiansborg oftest var repræsenteret ved opinionsmålinger, så manifesterer disse opinionstal sigher til levende mennesker i samlet protest. Grundlæggende er den journalistiske interesse for demonstrationerneimplicit båret af en forståelse af, at disse demonstrationer på et eller andet niveauhenter sin legitimitet i begrebet om ’nation’ , ’folket’ eller ’det forestillede fællesskab’, hvor bor-239