Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

SensationSet fra et umiddelbart niveau kan sensationshenvisninger eller fokus på det usædvanlige og uventede,betragtes som journalistikkens billige trick til at tiltrække læsere (fra mediernes perspektiv -købere). At udråbe de såkaldt underlødige dele af medierne som ”sensationspresse” er en måde atsignalere, at man finder sensationshistorier om siamesiske tvillinger, spektakulære drabssager ogafsløringer af kendte skuespilleres promiskuøse ungdom for ude af trit med mediernes og særligtjournalistikkens samfundsmæssige og demokratiske rolle. Altså uforenelig med de journalistiskeidealer.Men på den anden side kan journalistikkens brug af sensationshenvisninger, om det så er sensationspresseeller blot historier om jordskælv og vulkanudbrud i fjerne lande, også en måde for journalistikkenat tale om normerne for sit eget samfund. Tusinder af børn, der dør af sult i Afrika er ikkeen sensation, mens historien om ét barn, der døde af sult i Danmark, ville kunne skabe adskilligenyheder udfra sensationshenvisninger. Når historier om millioner af sultende børn eller historien omen udslukt vulkan, der pludselig vælter strømme af lava ned over sagesløse landsbybeboere præsenteressom sensationer i danske nyhedshistorier, er det også en måde, hvorpå journalistikken kanforsikre sig selv og os andre om, at sådan har vi det trods alt ikke her i Danmark. Som eksempelvisCavlings åbenlyse hyldest til det ordnede danske samfund i beskrivelsen af flygtningenes situation iPiræus.Sensationshenvisninger i nyhedshistorier fortæller ikke kun den nyfigne slibrige detaljer om kendtesprivatliv, men præsenterer os for en fortælling, om hvad vort samfund er i spejlingen af andre samfund,leveforhold og kulturer. 242 Ved journalistikken fremhævning af forhold i andre lande, der villevære usædvanlige og sensationelle i vort samfund (som eks. vis jordskælv, slagsmål i parlamenter,statsbankerot eller lign.) eller ved valg af en uventet og sensation vinkel på en nyhedshistorie fravort eget samfund, så ligger det sensationelle i bruddet med normen. Det sensationelle er netop sensationeltpå en bestemt baggrund af normalitet, hvorved både det sensationelle i sensationen ognormen i det normale fremhæves.I forhold til de danske avisers dækning af Irak-krigen forventer jeg ligeledes, at jeg med fokus påsensationskriteriet kan få blik for, hvad der fra en journalistisk optik ses som normalt, vanligt og pådenne baggrund, hvad der udpeges som sensationelt. Der er givetvis også dele af sensationshenvisningersom bevidst tilsættes for at øge nyhedshistoriens dramatik og tiltrække læsernes opmærksomhed,så det vil som med alle andre dele af analysen blive et fortolkningsspørgsmål om, hvilkekonklusioner man kan drage af sensationshenvisninger.242 For videre om identifikationsprocesser gennem spejling eller negation i ”den anden” se bl.a. (Frello, 2003), som bl.a.diskuterer en række forskellige analytiske perspektiver på identifikationsprocesser. Som sagt er det uden for denneafhandlings ambition også at diskutere de bagvedliggende kulturanalytiske og teoretiske problemstillinger, men jeg vilblot påpege, at journalistikken præsentere muligheder for identifikation gennem negation af sensationshenvisningerne.Hvordan læserne så reagerer på at læse disse historier er ligeledes langt uden for projektets rammer127