Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Jyllands-Posten, hvor de irakiske soldater kun lige med nød og næppe kan beskrives som en aktivpart i konflikten med koalitionens aktive styrker: Skønt de fremrykkende styrker(koalitionens) overalt synes at være blevet mødt af en begejstret civil befolkning, løb de flere steder ind i lommer afirakiske soldater, der forsøgte at gøre modstand # 627 (Jyllands-Posten, 2003/03/22). Dagen efterbliver modstanden beskrevet som tegn på, at de irakiske styrker øjensynligt ikke har forstået konfliktensfundamentalt ulige magtforhold: Irakiske sikkerhedsstyrker nægter at bøje sig for overmagten,skønt deres forbindelse til regimet i Bagdad er afskåret, og det fortsat er tvivlsomt, om præsidentSaddam Hussein har overlevet de første luftbombardementer # 643 (Jyllands-Posten,2003/03/23). Også i Berlingske Tidende slås der an på takterne til at se konflikten som en traditionellandkrig, hvor koalitionens styrker vil komme til at stå overfor de irakiske styrker: Før krigentegnede strategerne en cirkel rundt om Bagdad. »Rød Zone«, kalde de området inde i cirklen. Rødfor fare, rød for stop, rød, fordi rød er den farve, der symboliserer den yderste intensitet. Det erher, slaget skal stå. Det er her, krigen risikerer at gå fra den moderne til den gammeldags udlægningaf begrebet. I går rykkede de amerikanske tropper ind i Rød Zone… amerikanerne står nu forførste gang ansigt til ansigt med Saddam Husseins republikanergarde, hans eliteenhed # 241 (BerlingskeTidende, 2003/03/25).Det mest udbredte billede af konfliktens parter er dog at beskrive en overvældende koalition overforen demoraliseret, ukampdygtig irakisk hær, der er umådeligt langt fra fordums styrke. Ekstra Bladetbringer følgende billede af et tidligere krigsmagts deroute: Saddam Hussein havde 316 fly indenkrigen. Der foreligger ikke én eneste rapport om, at bare ét af dem har været på vingerne. # 840(Ekstra-Bladet, 2003/03/23). Den eneste joker, journalistikken opererer med, som eventuelt kunnevende magtforholdet i den ulige konflikt, er spørgsmålet om Husseins mulige masseødelæggelsesvåben.Dette spørgsmål, som set i Nyhedsstreng 1, var inden krigens start genstand for flere betragtningeri forhold til Husseins rabiate styre, hvor det blev anset som et muligt scenarium, at hanville forskanse sig omkring Bagdad og eventuelt udsætte såvel fjenden som egen befolkning formasseødelæggelsesvåben. I løbet af selve krigens gang er der dog ikke den store frygt for sådannehandlinger at spore.Overordnet set er nyhedsstrengens konfliktpunkter grupperet om en række forskellige måder at sekrig som konflikt, hvor det dog meget sjældent betragtes som en ligeværdig konflikt, hverken hvadangår parternes militære eller moralske styrke. I jagten på Hussein er det en konflikt, der centreresom den retfærdige parts forsøg på udryddelses af den illegitime og amoralske modpart. I beskrivelserneaf landstyrkernes invasion i Irak er det en konflikt mellem en overvældende part, der i kraft afsin overlegenhed på alle områder, såvel tekniske, strategiske som spørgsmålet om kampmoral overtromlersin underlegne modpart, der dog i visse tilfælde forskanser sig i sporadiske modstandslommer.Endelig er en meget stor del af nyhedsstrengen koncentreret om konflikten mellem koalitionenspræcisionsbombninger af paladser og administrationsbygninger i Bagdad på den ene side ogde øjensynligt utilsigtede konsekvenser for menige Irak på den anden side. En konflikt, der har258