Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

høje hurraråb. Sådan er det sandt at sige ikke i dag # 510 (Jyllands-Posten, 2003/03/19). Også herstøttes regeringens og Foghs valg op af de historiske referencer til hvor omkostningsfyldt, men alligevelmoralsk uomgængeligt, en beslutning om krigsdeltagelse er.Også i den tidligere nævnte leder fra BT, hvor skribentens personlige familiehistorie inddrages,gøres de historiske totalkrigsreferencer centrale: Krig er modbydelig. Krig fremkalder angst og lidelsehos masser af mennesker. Men de fleste af os ved, at der er krige, vi ikke ville have undværet(…)Da de allierede nationer med Storbritannien og USA i spidsen gik i krig mod Hitler-Tyskland, var der næppe opbakning i deres landes befolkninger til en smertefuld krigs-indsats # 390(BT, 2003/03/23). Herefter fremhæves hvorledes meningsmålingerne i USA, Storbritannien ogDanmark i høj grad havde været i mod krigen, men nu skulle være vendt i stigende støtte til krigsindsatsen.Dette kunne indirekte være brugt som et svar på Foghs profetier om, at Bagefter vil I se,at vi havde ret # 320 (BT, 2003/03/19).Et nationalt perspektivMine indledende forventninger om, at netop denne nyhedsstreng ville indeholde mange eksplicitteformuleringer fra det politiske niveau om, hvordan dansk krigsdeltagelse enten kunne ses i samklangeller i modstrid med den nationale interesse eller værdier for det nationale fællesskab, blev påingen måde indfriet i analyserne af den refererende journalistik. Politikerne citeres i hovedsagen forudlægninger af deres fortolkninger af FN-resolutioner, eller for hvordan de mener, modparten erskyld i det sikkerhedspolitiske brud. I enkelte citater slås der tråde an til forestillinger om Danmarksnationale værdier afspejlet i hvilket lande, vi traditionelt allierer os med. »Regeringen har skiftetspor og isoleret Danmark fra vores naboer i Norden og EU. Det bringer Danmark i en uholdbarsituation også for de danske soldater, der skal sendes i krig på et smalt flertal, « sagde Frank Jensen# 90 (Berlingske Tidende, 2003/03/20), men oftest føres disse citater som her over i diskussionerom enten FN-resolutioner eller bruddet på den brede sikkerhedspolitiske konsensus.Dette kan selvfølgelig skyldes at den refererende journalistik har fravalgt alle diskussioner om dennationale interesse, men det tror jeg næppe. Havde spørgsmål om krig og nationale interesser ellerfred og nationale værdier været et centralt diskussions- og konfliktpunkt i folketingsdebatterne, erjeg overbevidst om, at journalistikken også havde refereret herfra og udredet de afgørende forskellei konfliktpunktet. De meget enslydende referater og reportager, der findes på tværs af aviserne ogderes modstridende holdninger til folketingsbeslutningen, taler også herfor.Heller ikke fra den analyserende journalistik stilles der spørgsmål, hvor f. eks forskellige udlægningeraf den nationale interesse eller fællesskabets værdier bliver konfliktens omdrejningspunkt, daogså den analyserende journalistik koncentrer sig om konfliktpunkter fra den politiske proces. Hvis207