Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

depunkt, bliver udfra den journalistiske aktualitetsramme irrelevant, da øjeblikket er nået og grænsener overskredet. At Bush’ nedtællingslogik ikke kun har været betragtet som uundgåelig af journalistikkenselv men også af aktører på det internationale politiske niveau, ses bl.a. i en artikel fraEkstra-bladet: Nyhedsbureauet Reuters talte i går med ni udenrigspolitiske analytikere. Ingen afdem forventer, at en krig kan forhindres # 739 (Ekstra-Bladet, 2003/03/17).I den kommenterende journalistik findes dog også eksempler på forbehold overfor den amerikanskepræsident nedtællings- og tidsretorik. BT ironiserer i lederen 17.marts over Bush’ bemærkningerom »Min tålmodighed er ved at være opbrugt,« og »USA går i krig, uanset hvad FN beslutter« somargument mod Frankrig, Rusland og Tysklands forslag om yderligere 30 dages frist til våbeninspektørerneog konkluderer: Den eneste risiko, Bush løber ved ikke at kunne styre sin hårdt prøvedetålmodighed disse sølle 30 dage ekstra, er risikoen for, at det ikke kommer til krig. Men den er måskeafskrækkende nok?# 294 (BT, 2003/03/17). Umiddelbart synes overtagelser af magtens retorikom en uafværgelig nedtælling mod krig ikke at være så markant i dansk journalistik, som i det megetbillede af en meget kritikløs journalistik, Lule tegnede af NBC.I tiden efter vendepunktet skifter nationer og ledere som Frankrig, Tyskland, Chirac & Schroeder ide journalistiske beskrivelser fra at være forhandlingsparter og aktører i FN’s sikkerhedsråd til atvære modstandere, kritikere og kommentatorer til en krig ført af andre.Aktualitet midt i historiens gangEt andet interessant træk ved måden journalistikken i denne nyhedsstreng spiller på aktualitetshenvisningerer, at de ofte sætter den enkelte nyhedshistorie ind i et historisk, kronologisk perspektiv,der både rækker bagud og fremad. På den ene side findes adskillige artikler hvor baggrundshistorientrækkes op, til at forklare det aktuelle punkt i konflikten med Irak. Dette kan være den umiddelbarehistorie, der rækker dage eller uger tilbage og koncentrerer sig om de diplomatiske spil i FN’s Sikkerhedsråd,den lidt længere tilbage til vedtagelsen af resolution 1441 i efteråret 2002, eller den heltlange historie tilbage til Golfkrigen i 1991, krigen mellem Irak og Irak i 1980’erne eller helt tilbagetil Iraks grundlæggelse. På den anden side er der en række nyhedsartikler, der sætter fokus på, hvadde aktuelle begivenheder vil få af betydning for fremtiden. Her tales ikke blot på Iraks fremtid menofte i højere grad om fremtiden for FN efter sammenbruddet i Sikkerhedsrådet og USA og dets allieredeshandlen udenom FN, samt gisninger om fremtiden for EU-samarbejdet efter splittelsen mellemde store EU-lande.Som eksempel på et af de mellemlange tidsperspektiver, de aktuelle nyheder sættes ind i, ses bl.a.en baggrundsartikel fra Berlingske Tidendes USA-korrespondent, der indleder med følgende manchet:For 186 dage siden gik præsident Bush til FN og bad om støtte til et opgør med Saddam. I gårbrød processen uhjælpeligt sammen. Skeptikerne demonstrerede deres modstand, men USA gen-159