Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

lyder bl.a.: En by gør sig klar til kamp# 588 (Jyllands-Posten, 2003/03/21) og Bagdad vækket afbomber # 1176 (Politiken, 2003/03/21). Også i de følgende dage er rubrikkerne fra øjenvidneperspektivetpræget af, at det fremhæves som væsentligt, at krigen beskrives fra netop denne bys udsatteposition, hvor en dagligdag bliver afbrudt af krigen: Dagligliv i en bomberamt by # 628 (Jyllands-Posten,2003/03/22), Mens Bagdad endnu var rolig# 1191 (Politiken, 2003/03/22), Bomber:Frygten hersker fortsat i Bagdad # 194 (Berlingske Tidende & New York Times, 2003/03/23)I en oversat korrespondentartikel i Berlingske Tidende beskriver journalisten fra New York Times,hvordan Bagdads indbyggere forbereder sig på krigens udbrud på alle niveauer fra indretning afbunkere, indkøb af nødrationer af benzin, batterier, dåsemad og vand til hvorledes gravide indkaldestil kejsersnit for at rydde hospitalerne til et forventet rykind af krigsofre. Omdrejningspunktet fordenne amerikanske beskrivelse er nedtællingen og dennes ophør. I går morges var ventetiden forbi,kun få timer efter den amerikanske præsident George W. Bushs ultimatum til Saddam udløb. Undernedtællingen stillede tjenere, murere, grønthandlere, læger, embedsmænd og en endeløs række andremennesker kun ét spørgsmål til alle og enhver udlænding: »Amerika - hvad tid,« spurgte de.»Bush - hvad tid? Artiklens særlige fokus på den amerikanske præsident og Amerikas betydning forBagdads indbyggere underbygges af, at spørgsmålet om deres syn på USA og amerikanere er ligesåvæsentligt for artiklen, som beskrivelserne af indbyggernes krigsforberedelser: Men da krigen foralvor nærmede sig, blev den usædvanlige venlighed, som irakerne har mødt især amerikanske ogbritiske besøgende med, sat i relief af isolerede tilfælde, der bekræftede, at USA i visse befolkningskredseses som »den store Satan«.# 105 (Berlingske Tidende & New York Times, 2003/03/21).Selvom det selvfølgelig altid er farligt at konkludere ud fra enkelteksempler, så kan jeg dog konstatere,at Bush, USA og amerikanere ikke spiller nær så fremtrædende rolle i de nordiske krigskorrespondentbeskrivelserfra de samme dage. Jyllands-Postens korrespondent indleder sin beskrivelse afden første nats bombardementer med at angive, hvornår de første bombeangreb over byen faldt iforhold til udløbet af Bush ultimatum, men dernæst forsvinder både Bush og amerikanerne til fordelfor ’missiler’ og ’bomber’, ligesom irakernes handlinger under bombardementet heller ikke sættes iforbindelse med spørgsmål, forventninger eller holdninger til Bush, USA eller andre. Korrespondentenafslutter sin reportage med det, han konkluderer, som de vigtigste spørgsmål irakerne stillededagen efter Men midt på formiddagen havde irakerne ikke fået at vide, hvad der er blevet ramtved det første angreb # 591 (Jyllands-Posten, 2003/03/21).I hovedsagen er det i mindre grad de storpolitiske spørgsmål, der fylder øjenvidneberetningerne fraBagdad, men i stedet de umiddelbare konsekvenser af krigen for såvel irakernes hverdag, liv ogsikkerhed som journalistens egen sikkerhed og adgang til nyhedsmateriale.I de øjenvidneberetninger fra Bagdad, som materialet indeholder, er det i hovedsagen de dagligereportager fra Jyllands-Postens danske og Politikens norske korrespondent, som fylder mest. BerlingskeTidende har et par spredte reportager fra dels New York Times-korrespondenten dels fra254