Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

kluderende kulturforståelse, hvor det perspektiv, dansk journalistik betragter verdenen fra, kun indeholderhelt særegne danske betragtninger, som ikke kan genfindes udenfor landets grænser. Densammenhæng danske journalister opererer udfra er ikke kun det danske territorium, men handler omet Danmark i en verden af bl.a. alliancepartnere i FN, EU og NATO. I de internationale fora harDanmark tilsluttet sig en række idealer, fordringer, regler og konventioner, som ikke er eksklusivtdanske, men internationale. Det udgangspunkt, hvorfra danske journalister udøver deres nyhedsvurderinger,er altså på mange niveauer præget af de internationale sammenhænge Danmark og danskereindgår i, hvorfor nyhedsvurderinger også i varierende grad kan have internationale fællestræk.Det nationale i nyhedsproduktioner ser jeg som grundlaget, hvorfra nyhederne ses, tænkes og produceres,og ikke som noget, der tilføres særskilt, som det ofte fremhæves. I bogen ”Verden på tilbud”,der undersøger dansk udenrigsjournalistik udfra bl.a. observationer på udenrigsredaktioner,optræder det nationale, i journalisternes jargon, til tider som et særligt nyhedskriterium kaldet ’dendanske vinkel’. Ligesom i den tidligere omtale af ”domestications-modellen”, så skulle anvendelseaf ’den danske vinkel’ være ilde set blandt journalisterne selv og betegne en ”kunstig” vinkel 238 ,altså igen forestillingen om, at nationale perspektiver i nyhedsdækningen er tegn på en forvanskningaf den sande nyhed. 239Nyhedskriterierne anvendt som analytiske spørgsmålNår jeg vil analysere artiklerne fra og om Irak-krigen med nyhedskriterierne er det altså ikke for atargumentere for, hvorfor netop bestemte artikler blev udvalgt frem for andre, men i stedet for at fåblik for, hvad journalistikken fortæller om de værdier, perspektiver og relationer til den nationalesammenhæng som er styrende sandheder i den journalistiks diskurs. I det følgende vil jeg beskrive,hvorledes jeg med de enkelte nyhedskriterier som optik, vil lede efter bestemte forhold i journalistikkensopfattelse af verden omkring sig og i særdeleshed af krigens betydning. For at skærpe opmærksomhedenmod det skift i forståelse af nyhedskriterier, som den kommende analyse bygger på,vil jeg fremover anvende betegnelse nyhedsoptikker eller beskrive nyhedskrog som eksempelvisaktualitets- eller væsentlighedshenvisninger. Hvor nyhedskriterier i de journalistiske lærebøgerpege på kriteriernes betydning for både nyhedsudvælgelse og nyhedsbeskrivelsen, så er nyhedsoptikkerkun rettet mod at analysere, hvordan nyheder beskrives som nyheder.238 (Holm, 2000) (s.41)239 At journalister selv kan opfatte det som, at de tilsætter et dansk twist, kan nok forstås udfra deres egen opfattelse afdet redaktionelle arbejde. Hvis udenrigsredaktionelle arbejde i stor grad har internationale nyhedsbureauer som hovedkilde,vil enhver ændring af perspektivet i et nyhedstelegram jo kunne ses som tilførsel eller forvanskning af den oprindelige,og mere sande, nyhed.124