Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

sensationelle elementer i nyhedsstrengen kunne måske også ses i forlængelse af Lule’s kritik afjournalistikkens overtagelse af magtens retorik. Hvis journalistikken har accepteret den af magten –her den amerikanske præsident og administration – fastlagte nedtællingslogik, så vil det heller ikkesynes uventet, at krigen faktisk starter, når ultimatumet er udløbet uden, at Hussein er gået ind på deamerikanske krav. Som vist tidligere i aktualitetshenvisningerne, så forventede journalistikken krigenskommer allerede flere dage inden, den første bombe faldt i Bagdad. Selvom der særligt i nogleaf avisernes ledere udtryktes beklagelse og kritik over krigens udbrud, fandt man ingen overraskelsederi.IdentifikationNyhedsstrengens identifikationshenvisninger gør næsten udelukkende brug af nogle meget gængseformer for personifikation, som igen kan sammenfattes med Galtung & Ruges nyhedsfaktorer omelite personer og elite nationer. Som nævnt tidligere er det et meget velkendt galleri af aktører, deroptræder i nyhedsstrengen om international politik. Journalistikken fokuserer på de magtfulde nationerog gerne repræsenteret ved disse nationers velkendte ledere. Det er i overvældende grad medog omkring disse personer, at nyhedsstrengens identifikationshenvisninger genfindes. I forskelligeudformninger uddybes nyhedsstrengen med identifikationshenvisningerne i form af personportrætteraf de centrale statsledere.Bush har taget sin »direktør-lederstil« med ind i Det hvide Hus, og han forstår at uddelegere beslutningerog selv tage sig af de store linjer lyder manchetten i en artikel fra Berlingske TidendesUSA-korrespondent, hvor præsidentens ledelsesstil analyseres. # 222 (Berlingske Tidende,2003/03/24). Fokus på statslederen skaber også et identifikationspunkt omkring, hvorledes Irakkrisen/krigenvil få personlige konsekvenser for den enkelte. Her er bl.a. en del analyser om, hvorvidtBlair kan holde sammen på Labour og fortsætte som partiets leder: premierministeren står overfor sin karrieres største Labour-oprør # 37 (Berlingske Tidende, 2003/03/18)Portrætter af statsledere får i en artikel i BT en mere håndgribelig form, hvor foto af Bush, Blair ogFogh analyseres af henholdsvis en kommunikationsrådgiver og ejeren af et fotomodelbureau udfraspørgsmål om, hvorvidt statslederne udstråler format og charme # 350 (BT, 2003/03/21).Det er som sagt langt mellem andre former for personifikationer, hvor der i ny og næ dukker enmenig amerikaner eller en fransk cafégæst op i spalterne. Men dette er nok kendetegnende for konventionerneindenfor udenrigsjournalistikken. 266266 Ifølge undersøgelserne af udenrigsjournalistikken i ’Verden på Tilbud’ har der traditionelt været et stærkt træk vedjournalister i udenrigsredaktioner, at deres opgave var at give læserne væsentlig information, som redaktionerne mente,læserne havde brug for, og en implicit stolthed over ikke at være til fals for at tækkes læseren. (Holm, 2000). Også i denefterfølgende analyse af avislæsernes forhold til udenrigsstoffet fremhæves det, at journalistikken indenfor dette stofområdeofte påtager sig en særlig ambition om samfundsmæssig ansvarlighed (s.42 f.) (Haahr & Holm, 2003). Udfra165