Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Clara Larsen og Sofie Berg, der begge deltog i demonstrationen. En del mennesker stoppede op ogkiggede på de unges demonstration. 65-årige Niels Thomsen kunne godt forstå de unge, selvom hanfandt demonstrationsformen en anelse latterlig. »De her unge har ikke indflydelse nogen steder, også vælger de den her over-artikulerede måde at protestere på. Men hvad skulle de ellers gøre. Nårpolitikerne behandler krigen med en sådan overfladiskhed, må man jo bruge de midler, man har,«sagde han # 115 (Berlingske Tidende, 2003/03/21). Også denne konfliktsituation mellem demonstrerendeskoleelever og forbipasserende bedsteborgere er skæv, idet sidstnævnte gives mulighedenfor at kommenterer og forklare aktivisternes motiver og handlinger, mens aktivisterne selv kun givesmulighed for at udtale sig om egne motiver. Det er dog sjældent, at andre almindelige borgeregives mulighed for at kommenterer demonstrationerne.Derimod beskrives der gennemgående en langt mere tydelig konflikt i forholdet mellem demonstranternesaparte adfærd på den ene side og samfundet repræsenteret ved ordensmagten på denanden side, som bliver den dominerende optik for nyhedsstrengen. Der var flere gange optakt tiluro, da de danske demonstrationer mod krigen i Irak fortsatte i går. 12 blev anholdt, heraf tre mindreårigeefter en dag med æggekast og flagafbrænding # 1207 (Politiken, 2003/03/22). Og igen, erdet en konflikt med ulig vægtning.Gennemgående for en meget stor del af reportagerne fra demonstrationerne er, at politiet ikke bareoptræder som central aktør men også ofte er hovedkilde til information om demonstrationens forløb.Helt markant ses dette i Berlingske Tidende, hvor politiets døgnrapport i sig selv nærmest fremstillessom en reportage. Under rubrikken: Københavns Politis døgnrapport - i uddrag - om skoleeleversog Globale Rødders protester på krigens første dag opridses klokkeslæt efter klokkeslæt aktivisternesfærden, der slutter med politiets opsummering 58 personer anholdt og bragt bort # 116(Berlingske Tidende, 2003/03/21). Men også i en række andre reportager gives politiet denne dobbeltrolle,som både central aktør og hovedkilde til fakta om, hvad der skete i forbindelse med demonstrationen.I en reportage fra en demonstration, der endte på Flådestation Holmen, hvor 58 aktivister blev anholdtefter at have forsøgt at besætte stedet, giver politiets talsmand følgende karakteristik af situationen.Politiets talsmand, Flemming Steen Munch, mener ikke, at politiet kunne have grebet situationenanderledes an, selvom han finder beklageligt, at det lykkedes aktivisterne at trænge ind på etmilitært område. »Jeg synes, vi skal være glade for, at vi lever i et demokrati. Men det betyder samtidig,at man ikke kan sætte politiet til at spærre hele København af. I denne situation var det militærpolitietsopgave at forhindre demonstranterne i at komme ind, og det er ikke lykkedes dem dennegang«, siger Flemming Steen Munch fra Københavns Politi # 1162 (Politiken, 2003/03/21).Igen gives den ene aktør forrang overfor den anden. Politiet gives ikke bare mulighed for at kommentereregne handlinger, men også at sætte modpartens – aktivisternes – handlinger ind i et større221