Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Men indenfor denne begrænsning i nyhedsstrengen er der alligevel markante forskelle tilstede, dergør, at jeg vælger at behandle nyhedsstrengen som delt mellem forskellige former for journalistiskforhold til krigen. Da forholdet mellem militær og journalistik blev diskuteret i kapitel 4, så var detpå den ene side en diskussion, der på et generelt plan omhandlede forholdet mellem journalistik,stat og nation under forskellige former for krig. På den anden side handlede diskussionerne om forholdetmellem militær og krigskorrespondenter på et meget håndgribeligt og praktisk niveau, hvorspørgsmål om, hvordan de to parter kan omgås hinanden i og omkring krigszonen, har været detprekære diskussionspunkt i årevis.Når jeg ser på de journalistiske artikler, så er det også en del artikler, der eksplicit diskuterer krigskorrespondenternesarbejdsvilkår under Irak-krigen, hvor særligt systemet med ’embedded’ ellerindlejrede journalister, der fulgte amerikanske og britiske kompagnier i krig, gav anledning til bekymringeller diskussion hos journalisterne selv. Men ser man på, hvor fra nyhedshistorierne omkrigens gang blev skrevet og hvilke typer af historier krigskorrespondenterne skrev, så er billedetnoget anderledes.Krigsjournalistikkens geografiske placering og arbejdsdelingDe historiske beskrivelser af krigskorrespondenternes pionerer, om det så var den britiske Russelleller danskere som Cavling og von Jessen, beskriver alle journalister, der som civilpersoner drog tilfronten for at beskrive krigens gang til læserne derhjemme. Legendarisk er for eksempel Cavlingsbedrift, da han som den første blandt et utal af udenlandske korrespondenter, kunne rapportere omkrigsudfaldet i striden mellem Grækenland og Tyrkiet i 1897. Inden reportagerne fra de store internationaleblades egne krigskorrespondenter nåede frem, var Cavlings historie gengivet i adskilligelande. 288Forestillingen om, at én enkelt journalist kan hjembringe historien om krigens udfald synes ikke atleve i forhold til Irak-krigen og det er i hovedsagen helt andre historier krigskorrespondenterne senderhjem end beretninger om, hvordan fronterne står eller hvem, der hælder mest mod sejr.Tværtimod synes krigskorrespondenternes reportager at gå i den stik modsatte retning, hvor det ikkeer overblik, strategi og krigens status, de skriver om, men nære øjenvidneberetning fra bestemte,begrænsede udsigtsposter i krigszonen. Hvor Cavling kunne viderebringe det generelle billede omkrigen, så hævder Irak-krigens danske krigskorrespondenter på ingen måde at kunne give det overordnedebillede, men derimod en række nærbilleder. For det første er krigskorrespondenternes virkeskiftet fra at videregive krigens store billede til udelukkende at beskrive krigen som en række smånære billeder 289 . For det andet er de også i mærkbar grad blevet erstattet eller suppleret af deres kol-288 Se ’Prolog’ samt (Kaarsted, 1960), (Meilby, 2004) & (Borker & Brøndgaard, 2001)289 Hermed menes ikke, at tidligere tiders – før 2003 – krigskorrespondent enten kunne bibringe det overordnede billede(hvilket f. eks ofte også var yderst problematisk for eks. vis korrespondenterne i Vietnam eller i Golfkrigen) eller, atkrigskorrespondenter i tidligere krige ikke også har givet konkrete nærbeskrivelser med udgang i enkelt personer.242