Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

nemfører nu selv sin vilje - så hvem vandt? Hvem tabte? Og hvorfor? # 23 (Berlingske Tidende,2003/03/18)Mens samme avis’ Bruxelles-korrespondenter trækker endnu længere historiske tråde i deres analyseaf konsekvenserne af USA’s egenrådige krigsbeslutning for FN: Den amerikanske beslutning omat gå i krig mod Irak uden et FN-mandat har sendt de Forenede Nationer ud i den største krise idets 57-årige historie. # 55 (Berlingske Tidende, 2003/03/19). Artiklen knytter de aktuelle nyhedsbegivenhedersammen med tidligere internationale kriser i FN’s historie og endog tilbage til denamerikanske isolationspolitik i starten af 1900-tallet i en diskussion, der også peger på fremtiden forFN.Disse frem- og bagudrettede koblinger til de aktuelle nyhedsbegivenheder findes i stor grad i deanalyserende og kommenterende dele af journalistikken. Disse genrer er ikke altid nemt adskilte,idet særligt de faste udenrigskorrespondenter i USA, Rusland, London, Bruxelles osv. ofte kombinererelementer af refererende journalistik fra eks. EU- eller FN-møde eller demonstrationer medelementer af analyserende journalistik, hvor de enten selv eller med støtte fra diverse eksperter, meningsmålingerog ’folkestemningsrapporter’ gør konklusioner om enten bagvedliggende politiskemotivationer eller gisninger om fremtidige udviklinger.VæsentlighedBrugen af de historiske og fremtidsrettede perspektiver i denne nyhedsstreng er også måder, hvorpånyhedernes væsentlighed fremhæves. Ikke alene fremhæves denne nyhedsstrengs væsentlighed vedat fokuserer på krigens dramatiske betydning og, som tidligere beskrevet, den korte deadline tilkrigsudbruddet, men forstærkes også ved henvisninger til krigens betydning og omfang.På forskellig vis fremhæves det, at nyhedsbegivenhederne ikke blot fortæller om lidt skærmydslermellem tilfældige lande, som måske kan starte en mindre militær konfrontation i et fjernt land, menderimod at dette er en krig af vital betydning for alle. Skæbnedag i FN # 1053 (Politiken,2003/03/17), proklamerer rubrikken i Politiken, der dels gør det væsentligt for alle, der har nogetmed FN at gøre (hvilket stort set er alle verdens lande) dels understreger, at det ikke er småskænderier,men en skæbnesvanger konflikt. Væsentlighedshenvisninger, der fremhæver hvorledes nyhedsstrengener af generel international betydning, findes også i rubrikker som: Nu kan verden bare vente#910 (Information, 2003/03/18). At lige nøjagtigt problemstillingerne ved denne nyhedsstrengbør ses som altafgørende fremhæves også ved de utallige måder, hvor aspekter vedrørende Irakkrisen/-krigengøres til omdrejningspunktet for udenrigsjournalistikken. Som omtalt i kapitel 6 erdet meget svært for nogle som helst andre emner at finde plads i aviserne, hvis ikke forholdet tilkrisen er berørt. Således bliver stort set alle nyhedshistorier om EU beskrevet med markante væsentlighedshenvisningertil Irak-krisen.160