Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Derfor bør den nedenstående genrekategorisering ses som et forsøg på generalisere en overordnetinddeling af de journalistisk genrer, så disse kan anvendes analytisk i projektets senere afsnit.Journalistiske genrerGenreopdelingen kan også ses som forskellige positioner indenfor dikotomien mellem fakta og mening,citat eller kommentar, med forskellige kriterier for journalistisk praksis indbygget, bl.a. karakteriseresgenrerne, at de øver indflydelse som bagvedliggende principper for, hvordan en bestemtslags artikler konstrueres.. 213 .En stor del af forskningen i genrer koncentrerer sig om særligt de sproglige og narrative aspekterknyttet til forskellige genrer, men denne del af genrebegrebet berører jeg ikke. Følgende tre genrervil i det følgende blive anvendt som analytiske kategorier for avisartikler, med blikket rettet moddisse genrers forhold til fakta.• Refererende journalistik• Analyserende journalistik• Kommenterende journalistikMeilby kalder de tilsvarende genrer for henholdsvis afspejlende, opsøgende og meningsjournalistik,hvorimod Grundwald opererer med fem kategorier: Nyheds 214 -, baggrunds- og meningsjournalistik(som tilsvarende mine 3 kategorier) samt to yderligere: portræt- og servicejournalistik.Den refererende journalistikDenne genre forholder sig til spørgsmålet om fakta som en række informationer, der skal indsamles,refereres eller citeres for at blive viderebragt til læserne. Her genfinder man på sin vis forestillingenom journalistik som transport af fakta, eller hvad Carey kaldte ’the transmission view’. 215 Journalistener at ligne med transportarbejderen, der bringer nyheder, om hvad der senest er sket og sagt iverdenen, fra begivenhedernes arena ud til læserne. Meilby repræsentere dette transportsynspunkt i213 (Grunwald, 2004) (s.15)214 Det er vigtigt her at påpege, at når jeg løbende gennem afhandlingen har benyttet betegnelse ’Nyhedsjournalistik’, såknytter det sig ikke til Grundwalds genrebetegnelse, men bruges til at adskille forskellige former for journalistik, udfrahovedsagligt en forskel i medietype og stofområde. Min meget upræcise kategorisering ’nyhedsjournalistik’ betegneraltså i hovedsagen journalistik fra nyhedsmedier med stort fokus på aktualitet, altså dagblade, tv- og radionyheder m.m.i modsætning til f.eks. sjældnere udkomne medier med mere specifik stofområder (fagblade, dameblade m.m.) og oftebåde længere produktionstid og tilsvarende mindre aktualitetskrav. Denne definition af ’nyhedsjournalistik’ ekskluderederved også elementer af dagbladenes stofområder, som huserer i dagbladenes bolig-, livsstils., musik-, rejse- og modetillæg.Alle tre genrer vil derfor være repræsenteret i min overkategori om ”nyhedsjournalistik”, idet eks. vis. lederellerkommentarartikler ofte er kommentarer, der knytter sig direkte til dagsordenen for dagens, ugens eller tidens aktuellenyheder.215 (Carey, 1992)113