Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Til den videre analyse vil dette spørgsmål tages med som en særlig optik for at undersøge, hvorvidtog i givet fald på hvilken måde, relationer til en krig mod terror optræder i avisernes dækning afkrigen. Svenske studier fra Golf-krigen i 1991 viser, hvorledes en sådan terrorkrigsfrygt blev sat isving i svenske medier godt hjulpet af eksperter fra svenske militærrådgivere, der i detaljer beskrevog diskuterede farerne for, at Saddam Hussein ville sende en regn af terrorbomber med biologiskevåben over Sverige eller udøve terror mod det svenske elektricitetsnet. 156 Selvom Sverige aldrigblev ramt og det under alle omstændigheder var overordentligt usandsynligt, at et neutralt land somSverige nogensinde vil blive udpeget som mål, så er det bemærkelsesværdigt hvilken betydningdenne terrorretorik kan have. Når en fremmed krigs ene part udpeges som potentiel terrorist, er detsamtidigt et kraftigt signal om, hvilken side man – om ikke andet af hensyn til den svenske nationssikkerhed – helt ser som vinder af krigen.Et lignende eksempel giver Elihu Katz fra Israel, der rent faktisk blev ramt af irakiske Scud-missileri 1991, men uden biologiske våben. Her havde den israelske stat og militære talspersoner i så overvældendegrad forberedt befolkningen på konsekvenser af den kommende irakiske terrorkrig modIsrael, at både befolkning og presse var skræmt fra vid og sans. Befolkningen bevæbnede sig medgasmasker og enkelte familier luftisolerede efter sigende deres huse så grundigt, at de døde af iltmangel,mens pressen var søgt i dækning og havde overladt mikrofonen til en militær talsmand, derblev Irak-krigens israelske nationalhelt. 157Andre folks krigOther Peoples Wars 158 – andre folks krige er den sidste kategori indenfor Carruthers krigsopdeling,og knytter sig til en kritisk diskussion af graden af den påståede globalisering og særligt eksistensensaf et globalt medie-rum eller en global offentlighed. Spørgsmål om globaliseringen og dennespåståede konsekvenser for nyhedsdækning vil senere blive diskuteret. I denne sammenhæng vil jegkort fremhæve Carruthers kritik af mediernes og journalistikkens opfattelse af egen betydning i forholdtil andre folks krige. Denne betegnelse dækker krige, hvor verdens super- og stormagter ikkedeltager, særligt krige i tredje verdens lande eller krige i resterne af den ’anden’ verden – særligtkrigene på Balkan i 1990’erne.For disse krige er der forskellige karakteristika, der adskiller dem fra de krige, som verdens stormagterdeltager i. For det første føres mange af dem i mere eller mindre ubemærkethed fra den globaleoffentlighed og kræver både enorme tabstal, spektakulære billeder, utvetydige ofre og ogsågerne nogle deltagende vesterlændinge for at kunne tiltrække vestlig medieopmærksomhed til fjerne156 (Hadenius, 1992), (Hadenius, 1992)157 (Katz, 1992)158 (Carruthers, 2000) (s.197ff)84