Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Finanslovsforhandlinger, så bliver det dækket tæt af samtlige nyhedsmedier i landet. Her kan manbestemt argumentere for, at det journalistiske valg af finanslovsforhandlinger som væsentlig nyheder sammenfaldende med hvad, der kan siges at være væsentlig i læsere hverdag. Nyhederne kanfortælle om mulighederne for, at man kan gå på efterløn, barselsorlov eller uddannelsesorlov, omman skal overveje at spare mere op i pension, om der kommer en ny motorvej i nærheden af, hvorman bor og meget mere. Finanslovens status som en nyhed med indiskutabel væsentlighed bekræftesår efter år med nogenlunde samme forudsigelighed som, at man meget sjældent finder nyhederom svenske finanslovsforhandlinger og stort set aldrig om ungarske eller kenyanske ditto i danskenyhedsmedier.Det journalistiske blik på verdenen synes i høj grad at være bundet til en national optik, som igenstøtter sig til en opdeling af ”os” og ”dem”. Denne opdeling er ikke automatisk nationalistisk, i denforstand Mikkelsen beskrev, hvor ”vi-gruppen” åbenlyst tillægges moralsk overlegenhed eller forrang,men jeg vil hævde, at nationalstaten, står som et centralt omdrejningspunkt i den journalistiskevurdering og skelnen, og at den referenceramme danske medier på den ene eller anden måde harkastet anker ved er den nationale ramme 36 .Fra national referenceramme til national chauvinismeAt hævde, at dansk nyhedsjournalistik på mange punkter netop er dansk i og med, at dens ambitioner at skrive nyheder med interesse og relevans for danske læsere, samt at dette influerer på, hvad deranses for interessant og relevant, er der intet opsigtvækkende i, og det er heller ikke den relationmellem journalistikken og det nationale, som Mikkelsen m.fl. går i rette med. Det er derimod detilfælde, hvor den nationale ramme, forstået som journalistikkens og læsernes fælles referenceramme,trækkes eksplicit frem og gøres til en positiv standard og værdi i de journalistiske artikler, mensandre nationale grupper ringeagtes og udpeges som årsag til alskens ulykker.Skellet mellem lødig og underlødig, seriøs og kvalmende nationalistisk journalistik synes på sin visklar nok, men spørgsmålet er, om det virkeligt er så entydigt, hvad der falder på den ene eller andenside af grænsen. Cavlings reportager fra Grækenland blev højt sandsynligt ikke i samtiden betragtetsom uanstændig nationalistisk selvforherligelse, men blev sikkert set som eksempel på en seriøs oginformativ journalistik, der på bedste vis gjorde en krig i et fremmed land væsentlig, forståelig ogrelevant for sine danske læsere.I stedet for blot at konstatere, at hvad der er i en tid betragtes som væsentlig journalistik, i en andentid kan ses som udtryk for et nationalchauvinistisk verdensbillede, eller blot forvente, at der et eller36 En række danske dagblade har dog i udbredt grad identificeres sig ved en anden geografisk ramme, nemlig de regionaleog lokale dagblade. Denne lokale eller regionale identitet, mener jeg dog ikke, er i modstrid med den overordnedenationale ramme, da disse blade på mange punkter har den nationale ramme som implicit præmis (Se evt. Hjarvard1996:19)17