Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Journalistik og kommunikation som samfundsbevarende institutionEt andet perspektiv, hvorfra relationen mellem journalistik og nationalstaten kan betragtes, er ved atse på, hvilken rolle journalistikken spiller – set som kommunikation. Hvorledes kommunikationsforskningenogså har medvirket til at analysere dette spørgsmål vil jeg eksemplificere ved JamesW.Carey’s bog ”Communication as Culture”. Heri gør Carey op med det herskende syn indenforamerikansk kommunikationsforskning på, hvad kommunikation overhovedet betragtes som. Bogener i sin overordnede ramme en række essays, der alle forsøger at belyse, hvorledes og hvordankommunikation og kommunikationsteknologier har medvirket til skabelsen af det amerikanske samfund.Hvor Carey beskriver den traditionelle kommunikationsforskning, som præget af et transmissionview, hvor i kommunikation ses som overførsel eller transport af information fra punkt til punkteller fra person til person. Deri ligger en meget funktionel opfattelse af kommunikation indlejret,idet det samtidigt ses som kommunikationens funktion, eks. vis i journalistikken, at bringe nyt fraverdenen til borgerne.Carey selv er derimod fortaler for, at man tager udgangspunkt i den meget ældre betydning afkommunikation, som værende en rituel handling og ikke blot en handling, der fordeler og transportereinformation rundt i samfundet. Dette kulturelle perspektiv, the ritual view, på kommunikationhenter Carey bl.a. fra selve begrebet kommunikation, som har fælles rødder med begreber somcommonness og community og grunder på forestillinger om, at man deler et fælles perspektiv pålivet. I modsætningen til transmissions-perspektivet, hvor kommunikation forstås som transport afmeddelelser over afstande, så beskriver Carey et rituelt perspektiv, hvor kommunikation er etspørgsmål om at fastholde samfundet over tid. Kommunikation i Careys øjne forstås langt bedre,som skabelsen og opretholdelsen af en meningsfuld kulturel verden, der kan skabe en ordnet rammefor menneskelig handling. 80Carey fører dette kulturelle eller rituelle syn på kommunikations generelt over på journalistikkensog nyhedslæsningens specifikke felt. Modsat transmissions-perspektivet, så giver Carey med detrituelle perspektiv nogle ganske anderledes perspektiver på samspillet mellem journalistikkens nyhedsproduktionog betydningen af befolkningens nyhedsforbrug: News reading, and writing, is aritual act and moreover a dramatic one. What is arrayed before the reader is not pure informationbut a portrayal of the contending forces in the world (...) Newspapers do not operate as a source ofeffects or functions but as dramatically satisfying, which is not to say pleasing, representations ofwhat the world at root is. 8180 (Carey, 1992)81 S.20-21 Ibid.47