Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

uafhængighed. Mikkelsen beskriver med største indforståethed, hvordan en journalistik, der stillersig i nationalstatens tjeneste samtidigt diskvalificerer sig som journalistik og reducerer sig til vulgærtpropagandaorgan. Med andre ord er det er grundvilkår for moderne journalistik, at den er uafhængigaf alle interesser og være åben, fair, fordomsfri til alle sider – også til dem, der umiddelbartvirker afskyelige.Denne forestilling om uafhængigheden som journalistik grundvilkår finder også støtte i medie ogjournalistikforskningen. I flere beskrivelser af dansk medie- eller pressehistorie fremstilles journalistikkenshistorie i Danmark som en historie om journalistikkens selvstændiggørelse. Gennem desidste årtier har journalistikkens både frigjort sig fra politiske bånd via dagbladenes løsrivelse fratraditionelle partipolitiske bindinger og samtidigt frigjort sig fra bladhusenes økonomiske krav viaen professionalisering af den journalistiske praksis. Den nye selvstændige journalistik kendetegnesbl.a. ved at optræde som en selvstændig institution i samfundet, der ikke blot er underlagt den parlamentariskepolitiske dagsorden, men selv kan bringe sager frem til diskussion, altså være dagsordensættende38 .Det er i opposition til denne grundtanke om journalistikkens uafhængighed og tiltagende selvstændiggørelse,at denne afhandling også vil problematisere, hvorvidt journalistikken i lighed medfrigørelsen fra direkte politiske og økonomiske interesser, har formået at frigøre sig fra den nationalstatog den nationale referenceramme, den fungerer indenfor.Afhandlingens problemstilling er altså tre hovedspørgsmål af forskellig karakter1) Metodisk spørgsmål til hvordan man kan analysere journalistik2) Empirisk spørgsmål til hvilke referencer journalistikken i den konkrete praksis anvender3) Analytisk spørgsmål til hvad der på baggrund heraf kan siges om journalistikkens uafhængighedaf den nationalstatslige ramme, den opererer indenfor.Ovennævnt hovedspørgsmål vil blive søgt belyst gennem en tekstnær analyse af danske dagbladesnyhedsjournalistik, som centrerer sig i en kortere periode omkring en særlig nyhedsbegivenhed Herhar jeg valgt at fokusere på perioden omkring Irak-krigens udbrud i foråret 2003, hvilket der er trehovedgrunde til.For det første er krigen en begivenhed, der i en periode er den altoverskyggende nyhedsbegivenhed,hvor andre stofområder i stor stil måtte vige til fordel for nyheder, der på den ene eller anden måderelaterer til krigen. Der er både nyhedsreportager med opfølgning på krigens militære udvikling,nyhedsanalyser om inden- og udenrigspolitiske aspekter af krigen, baggrundsanalyser om krigens38 Se her særligt (Pedersen, Kjær, Esmark, Horst & Carlsen, 1999), men elementer af journalistikkens historiske udviklingkan bl.a. også ses i (Ørsten, 2003), Spørgsmålet om den selvstændige journalistik og de kriterier den opererer efteruddybes videre i de kommende kapitler.19