Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

leger udenfor krigszonen. Disse kolleger, der enten er placeret på redaktionerne i Danmark eller erudstationerede korrespondenter i særligt USA eller Storbritannien, har overtaget opgaven med atskrive de nyhedshistorier, der giver overblik over krigens gang, fronternes placering og gisningerom parternes strategi og taktik.Når man ser på, hvor de seks danske avisers journalister var placeret under Irak-krigen, så er detreelt et meget lille antal journalister, der var i nærheden af krigshandlinger og derved efter vantestandarder kunne kaldes krigskorrespondenter. Jyllands-Posten havde egen korrespondent i Bagdad,Politiken fik dagligt artikler fra en norsk korrespondent i Bagdad, mens Berlingske Tidende og Informationbragte oversatte korrespondentartikler fra udenlandske krigskorrespondenter. Ekstra Bladetog BT skrev stort set hele deres krigsdækning fra redaktionerne i København og havde ingenkorrespondenter i Mellemøsten. Endvidere havde de store morgenaviser i forskellig grad korrespondenterplaceret i området omkring Irak. Jyllands-Posten havde f. eks korrespondenter og fotograferi Kuwait og Tyrkiet, der var parat til at rykke med ind i Irak i hælene på de amerikanske ogbritiske styrker, ligesom flere af morgenaviserne havde korrespondenter ved koalitionens pressecenteri Doha, Qatar og korrespondenter i andre mellemøstlige nabolande. Ingen af aviserne havdejournalister, der var indlejret i koalitionens styrker. 290 Men langt størstedelen af artiklerne blevskrevet af journalister, der var placeret langt fra krigszonen på deres vante arbejdsplads i Danmarkeller udlandet.Generelt kan man konkludere, at graden af overblik over krigen og dens udvikling er proportionaltfaldende med nærheden til krigszonen, idet de journalister, der er tættest på krigshandlinger, i højeregrad skriver egne øjenvidneberetninger om, hvordan livet udspiller sig for befolkningen samtbeskriver deres egen personlige situationen og dagligdag, mens journalister i Washington, Londonog København tager sig af at beskrive krigens gang, antallet af bombninger, troppebevægelser, udsvingi parternes kampmoral m.m.Der kan givetvis findes en række forklaringer på, at den geografiske placering og den interne arbejdsdelinger blevet sådan. Dels kan moderne krigsførelse på mange fronter umuliggøre, at krigskorrespondentenkan placere sig ét bestemt sted, hvorfra han/hun kan få overblik over hele krigensgang, dels kan moderne kommunikationsmidler have overflødiggjort behovet for en egen mand påstedet. En anden forklaring kunne også være, at koalitionens pressetjeneste var så ivrig og villig tilat øse ud af nyhedshistorier om slag og bombetræfninger samt garnerede det med et righoldigt billedmateriale,at intet medie på egen hånd kunne formå at fremskaffe samme mængde materiale,ligesom de heller ikke ville kunne konkurrerer på tidsfaktoren, hvorved koalitions presse (propa-290 DR havde derimod tv-journalist Steffen V.Knudsen og fotograf Kim Hansen indlejret med den amerikanske ”101stairborne”. Se (Knudsen, 2003). Endvidere gengiver Berlingske Tidende en artikel fra New York Times- korrespondentenMichael Wilson, der beskriver et slag mellem amerikanske og irakiske styrker på en måde, så det stort set kun kanvære beskrevet fra en ’embedded” journalists perspektiv. Dette oplyses dog ikke i artiklen #244 (Berlingske Tidende &New York Times, 2003/03/25)243