Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

ter, som et smalt flertal i Folketinget i går besluttede at sende i krig mod Irak. Han advarer mod atlade splittelsen om krigen ramme soldaterne # 600 (Jyllands-Posten, 2003/03/22)Også på det analyserende niveau kN der i sidste del af den undersøgte periode ses forsøg på at afdramatisereden sikkerhedspolitiske konflikt fra journalistisk hold. Nok står fronterne stejlt i retorikken,men de kontante politiske realiteter er, at begge sider har en stærk interesse i at finde sammenigen. Og den indledende tilnærmelse vil uden tvivl gå i gang, allerede mens bomberne falderover Irak. For det første er det ikke et bevidst og ønsket brud fra hverken VK-regeringen eller S ogR. Da den endelige beslutning skulle træffes, var begge sider efter de seneste måneders internationalesplid om krigen havnet i en situation, der gjorde det umuligt at stå sammen # 1203 (Politiken,2003/03/22), hvorefter det mere er ydre omstændigheder end dybe indre uoverensstemmelser, derfremhæves som de bagvedliggende årsager til uenigheden om krigsdeltagelse.Hvorledes forsøgene på at genskabe den tabte danske konsensus om sikkerhedspolitikken formuleresi den kommenterende journalistik beskrives senere i afsnittet om den kommenterende journalistik.SensationSensationskriteriet er i denne nyhedsstreng på mange punkter knytte til væsentlighedskriteriet. Hvordet med tydelige markører slås fast, at det væsentlige i denne folketingsbeslutning for Danmark ogsamfundet drejer sig om krigsdeltagelse, så er det samtidigt også det sensationelle heri – det nye oguventede, som der ikke ofte bliver truffet beslutning i et dansk folketing. Det sensationelle ved at ensådan beslutning tages af et dansk folketing forstærkes yderlig i sensation og uventet retning ved atder måtte et splittet folketing, et brud med 15 års konsensus om dansk sikkerhedspolitik og en hårdog uforsonlig debat fra folketingssalen til, førend beslutning blev taget. Det skete efter en usædvanlighård debat i Folketinget # 158 (Berlingske Tidende, 2003/03/22). Da der i sig selv ikke er sensationelleperspektiver i, at folketingsbeslutninger tages på baggrund af et smalt flertal frem for etovervældende flertal eller i total enighed, så må det specielle og opsigtvækkende ved netop dennebeslutning fremhæves i historisk lys, hvorfor journalistikken griber til historiske referencer for at fådet sensationelle frem. I den refererende og analyserende journalistik er den historiske ramme, deroftest trækkes frem, enten tilbage til sidste væbnede konflikt med Irak i 1998 eller de seneste 15 år,hvor den sikkerhedspolitiske konsensus skulle have eksisteret.Men eftersom såvel væsentligheds- og konflikthenvisningerne i høj grad fokuserer på dels spørgsmåletom bruddet med danske sikkerhedspolitisk konsensus, dels forskellene i fortolkningen af FNresolutioner,som indirekte årsag til bruddet, så er der påfaldende få sensationshenvisninger til selvekrigen. Eftersom Danmark ikke har en lang tradition for krigsdeltagelse havde jeg forventet, at selvedet forhold, at Danmark ved danske soldater skulle i krig ville påkalde en lang række sensations-197