Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Endnu en krig i rækkenVietnam-krigen er omdrejningspunkt for et utal af analyser foruden Hallins, der vil undersøge forskelligeaspekter om forholdet mellem krig og medier. Dette skyldes flere forhold, som mest markantudtrykkes i hele Vietnam-myten (eller Vietnam-syndromet eller Vietnam-læren alt efter perspektiv)om krigspressedækningens betydning for krigens udfald, som i sig selv dækker over enrække forskellige særegne forhold. 103Den første tv-krigVietnam-krigen kaldes også den første tv-krig, idet det var den første krig, som blev dækket af denye tv-nyheder og dagligt bragte billeder af krigen ind i de amerikanske dagligstuer. Der havde ogsåværet tv-reportager fra Korea-krigen, men i langt mindre omfang, ligesom en række andre forholdvedrørende tv-mediet havde ændret sig fra Korea-krigen til Vietnam-krigen: Der var kommet 10gange så mange tv-apparater i de amerikanske hjem, 104 ligesom tv-nyhederne i 1960’erne skiftedetil halvtimes udsendelser, hvilket både ændrede disse programmer og skabte efterspørgsel på merebilledmateriale 105 . Tv’s nye rolle som central nyhedsformidler om Vietnam-krigen var medvirkendetil at rejse spørgsmålet om, hvorvidt tv-dækningen havde betydning for befolkningens opfattelse afog holdning til krigen? Et spørgsmål som Vietnam-myten, (beskrevet i det foregående kapitel) erfødt af, og som stadig er til diskussion. På den ene side hævdes der indenfor Vietnam-myten, at dermåtte findes en kausal sammenhæng mellem de daglige billedreportager af krigen, som nåede deamerikanske dagligstuer gennem tv-nyhederne og befolkningens stigende modvilje mod krigen,samt at dette i sidste ende fik betydning for krigens udfald. Denne argumentation støtters sig bl.a.til, at Vietnam-krigen bragte billeder af krigens konsekvenser med død og lidelse, som aldrig tidligerehavde været vist i tv-nyheder.På den anden side argumenteres der for, at tv-dækningen slet ikke havde de anti-krigskonsekvenser,som den efterfølgende er blevet tillagt. Argumenterne støtter sig dels på opinionsundersøgelser, derviste at tv-dækningen af Vietnam-krigen i første omgang øgede støtten til krigen. Endvidere argumenteresder imod opfattelsen om den overvældende billedstrøm af krig, sårede og døde, der eftersigende skulle have været vist på tv. To forhold taler imod dette. For det første viser forskelligeoptegnelser, at reelle krigshandlinger og billeder af ofre procentvis fyldte langt mindre end Vietnam-mytenville hævde, og for det andet bød Vietnam-krigen i lang tid på meget dårlig mulighed103 I det følgende afsnit forholder jeg mig til beskrivelser af Vietnam-krigen og dens eftermæle fra primært (Hallin,1986), (Knightley, 2000(1975))), (Carruthers, 2000), (McLaughlin, 2002) og (Luostarinen, 2002). Som et af de enestedanske bidrag jeg har fundet om dette emne, se journalist Frank Esmanns korte opsummering af samme pointer vedrørendepost-Vietnam-krigsjournalistikken i (Gräs & Skovbjerg, 1984) samt en endnu mere kortfattet sammendrag fraantikkens krige til nutiden i (Lund, 2003). Begge de danske eksempler bygger – uden der dog er præcise kildehenvisninger– nok i høj grad på Knightley’s klassiske værk.104 Under Korea-krigen var der ca.10 millioner tv-apparater i USA, mod ca. 100 millioner, da Vietnam-krigen var på sithøjeste (Knightley, 2000(1975))105 (Hallin, 1986)62