Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

være den danske erfaring fra den tyske besættelse eller erfaringer fra verdenskrigene, som de så udfra krigsførende magter, velkendt fra historiebøgerne og film?Ikke mindst vil spørgsmålet til de historiske referencer være, hvilket billede af nationen, disse referencerer med til at tegne. Her vil læren om den konstruktivistiske omgang med historien, som Foucaultinspireret af Nietzsche beskriver, være en hjælp til at kunne analysere eksempler på hvordanjournalistikken trækker på historien. Med referencen til denne historiekritik menes kort fortalt, athistorien i høj grad – hvis ikke udelukkende - bruges til at legitimere nutidig praksis og den beskrivendemagts egen selvforståelse. Historien kan i strategisk forståelse ses som et ubegrænset arsenalaf muligheder for at naturliggøre sin egen tids og diskurs’ synspunkter og ophæve dem til historiskbetinget sandheder. Munck & Outzes værk er et meget eklatant eksempel på, hvorledes historieskrivningkonstruere en bestemt fortælling om det forgangne, som hovedsagligt har blik for en samtidigmagtkamp. 162 Den kamp Munk & Outze deltog i slutningen af 1940’erne gik i stor grad ud påat definere sin egen historie ind i den samtidige historieskrivning om den danske nations værdier ogbefolkningens sindelag.På et andet niveau vil det være interessant at bruge inspirationen fra kategoriseringen til at undersøgeom journalistikken historiske bevidsthed også omfatter forholdet mellem journalistik og militærfra andre lande og evt. andres krige. Altså i hvilket omfang hele den ovenfor beskrevne historie, omhvorledes censur, kontrol, selvcensur og propaganda har haft betydning for journalistikkens virke itidligere krige, artikuleres til at forstå og begå sig i den nye krig.Danske krigserfaringer udenfor Carruthers kategorierCarruthers ovennævnte kategorier, ligesom Knightley, Hallin og McLaughlins analyser af forholdetmellem stat/militær og medier/journalistik er som sagt meget præget af den amerikansk/britiskeoptik, de er skrevet udfra. Ligesom de danske erfaringer fra totalkrigen, som besat land, nødvendigvisafviger fra de amerikanske eller britiske beskrivelser, så har danske medier heller ikke erfaringmed at dække ”begrænsede danske krige”, da Danmark slet ikke har deltaget i aktiv krigsførelsesiden krigen mod Tyskland i 1864. På nær de seneste års deltagelse i NATO- og FN-missioner påBalkan og i Afghanistan har alle verdens krige sådan set været at betragte som ”andre folks krige”fra et dansk perspektiv. Og så alligevel ikke. Nogle krige har – måske netop fordi de var amerikanskeeller britiske førte krige – haft en større gennemslagskraft i danske medier end tilfældige postkolonialekrige i Afrika i stil med borgerkrigen i Rwanda i 1994. Et sted imellem Carruthers kategoriermangler kategorien for ”vore allierede venners krige”, som ville kunne beskrive det perspektiv,162 Dette skal ikke forstås som en praksis visse lyssky personer udøver i forsøg på bevist historiemanipulation, menmere grundlæggende som menneskets omgang med historien, der ifølge Nietzsche og Foucault aldrig skrives for historiensegen skyld, men af hensyn til den nutidige anvendelighed, deraf titlen på Nietzsches værk ”(om)Historiens Nytte”Se videre (Nietzsche, 1993(1887)), (Foucault, 1983) og eks.vis også (Nietzsche, 1993(1887)) for beskrivelser af, hvorledessociale elementer til stadighed kan tilskrives nye oprindelige hensigter og mål88