Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

empiri findes lignende eksempler på et uhildet nationalt ståsted i den nutidige journalistik. Visseforhold burde hypotetisk set endog give grobund for en endnu mere partisk reference til og forsvarfor nationalstaten Danmark og danske værdier, idet Danmark her er aktiv krigsdeltager modsat situationeni 1897, hvor Kong Georg og en håndfuld danske frivillige repræsenterede ’vor’ danskebrødre i krig. Det markante fravær i størstedelen af empirien – undtaget de førnævnte lederartiklerom det danske folketings beslutning om krigsdeltagelse – af eksplicitte formuleringer af, hvordankrigsdeltagelsen står i forhold til nationalstatens suverænitet og overlevelse eller det nationale fællesskabskulturelle værdier, kan skyldes i hvert fald tre forskellige forhold.1) Metodiske mangler. Trods mine egne ambitioner herom er det alligevel ikke lykkedes mig, atfinde en analytisk distance, der kan give samme indblik i materialer, som historien gør.2) Tegn på journalistikkens professionalisering. Fraværet af markante nationale referencer kanmodsat netop skyldes, at dansk journalistik vitterligt er blevet professionel og uafhængig af alleinteresser – også nationalstaten, hvorved den nutidige journalistik i større grad bedrives efter principperom fairness, upartiskhed og objektivitet end udfra nationalt tilhørsforhold.3) Endelig kan tavsheden og fraværet i sig selv tages som udsagn for en relation mellem journalistikog nationalstat, som blot bør anskues på en anden måde, end i Cavlings eksempel.De tre forklaringer vil blive diskuteret i det følgende:Metodiske mangler som forklaring på fravær af nationale referencerDet er som udgangspunkt indlysende, at der selvfølgelig vil være aspekter ved nutidens journalistikog dennes omverdensbeskrivelser, som jeg grundet min indforståethed med egen samtid er blindfor. Ved at betragte de journalistiske artikler som del af den journalistiske diskurs, og heri udsætterteksten for analyser fra og med forskellige optikker, håber jeg i videst muligt omfang at have skabten analytisk distance eller et analytisk indblik, der gør mig i stand til at se på journalistikken fra etkritisk perspektiv. Analysen viser dog også, at jeg ikke blot kan lokalisere et utal af implicitte nationalereferencer, men at jeg også, om end i meget få tilfælde, kan lokalisere journalistikken eksplicitteformuleringer af nationalstaten og det nationale fællesskabs værdier.Hvorvidt jeg ved en bedre anvendelse af metoden eller ved brug af helt andre metoder havde fået etandet og bedre indblik i materialet og hermed fundet de ’manglende’ eksplicitte nationale referencerer det næsten umuligt at sige noget om. Hvorvidt jeg kunne have udført min analyse bedre i forholdtil metoden, er jeg ude af stand til at svare på. Da jeg i princippet har opfundet metoden til lejligheden,har jeg ingen forlæg at gå efter eller lignende studier at sammenligne mig med. Hvorvidt andremetodiske tilgange bedre ville have kunnet belyse spørgsmålet og kunnet lokalisere f. eks et klar290