Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Den megen medieforskning omkring Golf-krigen i 1991 har som sagt ikke mange danske bidrag,men til gengæld en stor del norske og svenske. Her er konklusionerne i stil med de engelske ogamerikanske studier generelt, at journalister og medier i de nordiske lande i høj grad fremstilledekrige efter de allieredes og særligt den amerikanske pressestrategis anvisninger. Dog giver de britiskog amerikanske studier flere eksempler på journalistikkens tiljubling af ”our boys” eller modsatanklagerne for landsforræderi, mod Arnett m.fl., som af indlysende årsager ikke genfindes i hverkennorske eller svenske medier, da landene ikke var krigsførende. 165 En artikel undersøger, hvorvidtsvenske journalister fik anledning til at problematisere den allierede udlægning af krigens gang vedat gå udenfor pool-systemet. Konklusionen for analysen er, at de mindre forskelle, der kunne observeres,nok snarere må tilskrives journalisternes placering som ’unilaterals’ end deres nationalitet,men samtidigt at graden af kritisk distance til den overordnede militære pressestrategi næppe varsynlig. 166Mange af disse konklusioner kan til dels forklares ved, at de nordiske journalister netop delte vilkårmed deres kolleger fra de krigsførende lande grundet den overordnede kontrol, de allierede styrkerhavde med pressens arbejde under Golf-krigen. Faktisk havde de nordiske korrespondenter på nogleområder ringere vilkår end deres amerikanske, britiske og franske kolleger, idet de hverken blevgivet adgang til den aktive del af pool-systemet (men måtte henslæbe tilværelsen som ”hotelwarriors”167 i Dhahran og Riyadh) eller fik adgang til at rapportere krigen fra irakisk side.Men et andet forhold, der givet også spiller ind, er spørgsmål om de internationale magtforhold ogalliancer. At de allierede styrker også var de nordiske landes allierede og Iraks leder, Saddam Hussein,var utvetydig superskurk i vestlig optik har også spillet en rolle.Krigene i Tjetjenien over de sidste 10 år kan tages som et andet interessant eksempel herpå. Tjetjenernefremstod under den første krig hovedsagligt som frihedskæmpere i vestlige medier, mens dersiden den anden tjetjenske krig har været en større tendens til at følge den russiske retorik og benævnedem terrorister. Skiftet i synet på tjetjenerne skyldes næppe, at tjetjenerne pludselig har skiftettaktik fra frihedskamp til terrorangreb, men snarere skiftende alliancer på internationalt plan ogikke mindst den amerikansk proklamerede krig mod terror efter 11.september 2001. 168165 Norge deltog dog ligesom Danmark i den FN-vedtagede marineblokade af Irak. (Ottosen, 1992) (s.42)166 (Nohrstedt, Ibid.167 (Carruthers, 2000) s.135 – begrebet referer til en opdatering af betegnelsen for 1.verdenskrigs engelske korrespondenterkaldet ”Chateux Warriors”, der iført officersuniformer blev ført rundt til udvalgte frontlinier af deres militæreoppassere og censorer. Disse korrespondenter blev ofte luksuriøst indkvarteret på slotte i sikker afstand af krigen, hvorfrade kunne skrive deres selvcensurerende artikler – heraf betegnelsen168 Denne diskussion bygger ikke på grundige analyser men støtter sig bl.a. til beskrivelser af den journalistiske dækningaf det russisk-tjetjenske spørgsmål (Nazarov, 2000), (Lund, 2000)90