Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

af ’vor mand’ fra Danmark blev indirekte også anledning til, at de danske journalister selv blevidentificeret med såvel admiralen som dansk krigsdeltagelse: Det kæmpemæssige pressekorps i as-Sayliyah fik på et splitsekund færden af, at Franks ikke var alene, og at koalitionen mod SaddamHussein har flere lande med sig ud over USA, Storbritannien og Australien - for eksempel Danmark.For de få danske reportere i basen afstedkom det nogen eksamensagtig afhøring af deresbeherskede viden om dansk ubådsberedskab og tilhørende teknologi, da den øvrige verdenspresseforstod denne udvidelse af koalitionen # 1257 (Politiken, 2003/03/24).Identifikationshenvisningen til admiralen, som symbol på ikke blot de danske styrker men ogsåDanmark og danske dyder fremtræder i en portrætartikel i Berlingske Tidende: Danmarks bidrag tilkrigen mod Irak begrænser sig ikke kun til en korvet og en ubåd. Noget så særegent som nordjysksindighed er en væsentlig eksportartikel til Qatar. Indehaveren af det rolige gemyt er Danmarksforbindelsesofficer, den 49-årige flotilleadmiral, Per Tidemand # 227 (Berlingske Tidende,2003/03/24). Et øjensynligt indiskutabelt positivt træk som nordjysk sindighed er altså pludseligt etidentifikationspunkt i krigen for danske læsere. Stoltheden over den centralt placerede danske militærmander ligeledes synlig i BT’s rubrik: Admiral Per er verdensberømt, om end berømthedsgradenmodificeres lidt i artiklen: På få sekunder gør flotilleadmiral Per Tidemand sig til verdensmest omtalte danske militærmand. Efter at han live blev præsenteret af øverstkommanderende generalTommy Franks, har den gråhårede dansker været i mange journalisters sigtekorn# 411 (BT,2003/03/24).Identifikation med irakerneSom tidligere diskuteret i forhold til sensationshenvisninger, fungerer henvisninger til børn blandtde civile irakiske ofre også som identifikationshenvisning til krigens gru. Men dels er der ikke mangekorrespondenter, der reporterer fra Bagdad eller Irak, dels er det forskelligt, hvor meget dissekorrespondenter vægter beskrivelser af irakernes livsvilkår.I stedet kan man også i forhold til denne del af krigen finde eksempler på stedfortrædende identifikationshenvisninger,når aviserne interviewer irakere i Danmark, som identifikationspunkt for irakerei Irak. I dagene op til krigsudbruddet har aviserne bragt forskellige interviews med herboendeirakere om deres skæbne i Husseins regime, deres håb for fremtiden og holdning til en eventuelkrig. Efter krigsudbruddet bliver interviews med herboende irakere i høj grad koncentreret om,hvorledes de oplever krigen på distance set gennem tv og ikke mindst, hvilke bekymringer de gørsig om familiemedlemmer i Irak.Ekstra Bladet har allerede på krigens første dag en række interviews med herboende irakere, der allegiver samme billede af intens interesse for krigen og ængstelse for familien i Irak. I en reportageunder rubrikken: Vi glemmer at spise fra irakisk kulturforening i København citeres en irakisk264