Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

eskrivelser af hændelser og personer i sfæren for det afvigende. Krigene beskrives ikke udfra enpolitiske, historisk baggrund men blot som krig, gru eller lidelse, ligesom ofrene kun kan beskrivessom ofre, der ikke gives taletid, men blot italesættes af journalistikken. De gentagne journalistiskeappeller om humanitær hjælp til krigenes ofre placerer dem i en kategori af medmennesker, menderi ophører ligestillingen med borgerne i de vestlige journalisters hjemlande også, og disse ofresfremmeste rolle er at repræsentere netop det afvigende, alt det vi ikke er. Lidelsen, sult og nød givesikke sociale, politiske og økonomiske forklaringer lig forklaringer fra vestlige samfund, men betegnesi sin ’afvigenhed’ som grundvilkår for livet i disse lande.Hvis retorikken og nyhedsskabelonerne fra andre folks krige kan genfindes i nyhederne fra eksempelvisirakiske ofre, ville det være interessant at undersøge, om et journalistisk formuleret ”vi” ogsåer til stede heri, og hvordan det ”vi” så defineres.Krig som kollektiv erindringDe fire krigskategorier giver, deres mangler set fra et dansk perspektiv til trods, nogle gode ledetrådetil, hvilke forhold jeg kan være opmærksom på i det danske materiale fra marts 2003.Særligt vigtigt finder jeg dog, at disse kategorier også har hjulpet til få sat Irak-krigen 2003 ind i enhistorisk sammenhæng. Ikke forstået som en historisk udredning af de internationale magtforhold,alliancer mv. der førte til krigen, men en historie om journalistikkens og mediernes ageren og rolle iforskellige krigssituationer gennem særligt de sidste 50 år. For at forstå, hvorledes forholdet mellemmilitær/stat og medier/journalistik i krigstid udspiller sig, er det vigtigt også at fokusere på fortællingerneom krig før og efter krigene. Hvordan forholder journalistikken sig i optakten til etkrigsudbrud? Gentager de regeringers og militærlederes retorik om krigens nødvendighed og retfærdighedeller formår de at forholde sig kritisk til regeringens buldren på krigstrommerne? IfølgeCarruthers er det oftere det første end det sidste.Ligeledes bliver den ”kollektive erindring” (for at bruge Bryld & Warrings ord) om tidligere krigeogså til stadighed genartikuleret i optakten til nye krigssituationer. Vietnam-syndromet er en af demest kendte eksempler på, hvorledes både regeringer, militærledelser og journalister forholder sigtil en ny krig i lyset af tidligere krigserfaringer, men 2.verdenskrig er også hyppigt anvendt.I forhold til analyserne af det danske materiale fra Irak-krigen vil det netop være interessant at haveblik for, hvorvidt man i den danske journalistik kan se referencer til tidligere krige og hvad de brugestil. Vil kan kunne finde referencer til andre krigssituationer, der bruges til legitimering af uønskedeforhold ved denne krig. Kan man f.eks. genfinde referencer til totalkrigens generelle samfundsbetydning,og hvilken form for totalkrigserindringer forholder man sig i givet fald til? Vil det87