Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Reuters korrespondent, mens Information har et par oversatte artikler fra både en fransk og en britiskkrigskorrespondent. På tværs af disse korrespondenters historier genfinder man væsentlighedshenvisninger,der netop slår på, at deres reportager bygger på iagttagelser af krigens gang og konsekvensset fra en ganske bestemt position. Derudover er der forskelle i både stil og perspektiv mellemkorrespondenter. Ser man blot på de to nordiske krigskorrespondenter, som også har flest artiklermed, så har de både fællestræk og markante forskelle i deres reportagestil og emnevalg.Politikens norske korrespondent rapporterer ligesom kollegerne om, hvordan bombardementerneoplevedes fra Bagdad, men er derforuden mest optaget af, at beskrive krigens konsekvens fra menige,navngivne 296 irakeres perspektiv. Hun citerer gadehandlere, der har en givtig forretning medsalg af enten genopladelige lamper eller stegte kyllinger # 1191 (Politiken, 2003/03/22), reportererfra den intense jagt på en nedskudt amerikansk pilot ved Tigris-floden # 1248 (Politiken,2003/03/24)og beretter om tilfældige irakeres holdninger til Hussein, krigen og amerikanerne #1269 (Politiken, 2003/03/25). Ligeledes interviewes en irakisk pige, der er blevet ramt af bomber,hvor det er hendes lidelse, der er i centrum, mens spørgsmålet om, hvorvidt det var irakisk antiluftskytsog ikke amerikanske bomber, der ramte hende, er underordnet. Pigen beskrives som et offerfor krig. Endelig er der også plads til et kort interview med en ung finne, der som menneskeskjoldhar lænket sig et træ i protest mod krigen, og hvor han bl.a. udspørges om, hvad hans forældre sigertil hans aktion # 1176 (Politiken, 2003/03/21).Jyllands-Postens korrespondent reporter ligeledes om bombardementet og kobler sine egne iagttagelsersammen med oplysninger fra (sandsynligvis) det amerikanske militærs pressetjeneste, omsåvel målet for bombardementerne samt bombetyperne. Ligeledes videregives jagten på den nedskudteamerikanske pilot, men derforuden har han en noget anden vinkel på, hvad det væsentligefor øjenvidneberetningerne bør være. Krigskorrespondenternes arbejdsforhold i forhold til særligtdet irakiske informationsministeriums guider og vagter er i høj grad omdrejningspunktet for hansreportager. I sin artikel 22.marts indledes beretningen om nattens bombardement med en bemærkningom den guide fra informationsministeriet, der følger korrespondenten: To nætters præcisionsangrebpå Bagdad har fået den regimetro guide til at tvivle på, at Saddam Hussein kan undslippesine fjender # 632 (Jyllands-Posten, 2003/03/22). På trods af at korrespondenten i de fleste af sinereportager beklager sig over, at den udenlandske presse holdes bort fra de – i deres øjne – mest interessantetræfpunkter for det amerikanske bombardement, er han dog ikke i tvivl om, at der har værettale om præcisionsbombning.Hvor Politikens korrespondent interviewer et enkelt af menneskeskjoldene, så optræder disse i ethelt andet perspektiv i Jyllands-Postens reportager. Flere gange anklager korrespondenten direkte296 Dog synes kriterierne for navngivning af de irakiske kilder at forfølge skiftende kriterier. I en reportage fra et afBagdads hospitaler præsenteres en 12-årig pige Russul og hendes unavngivne forældre, der fortæller om hvordan hunblev ramt, mens korrespondenten i samme artikel citerer hospitalsdirektøren Jamal Abid Hassan med fuldt navn. # 1221(Politiken, 2003/03/23).255